Forskere rejser landet rundt: Knap 500 mennesker er hjemløse

Der skal sikres lejligheder til hjemløse, siger naalakkersuisoq Jess Svane efter en ny tælling har kortlagt, hvor mange hjemløse der lever her i landet.
Naalakkersuisut vil lave en handlingsplan for hjemløse, oplyser Jess Svane. Foto © : Ane-Marie Petersen/KNR

Et forskerhold fra Ilisimatusarfik har henover sommeren lavet en hjemløsetælling i 11 byer i Grønland - den første af sin slags i landet.

Fra Qaanaaq til Nanortalik og fra Nuuk til Ittoqqortoormiit har de besøgt væresteder for hjemløse og sneget sig ind i opgange om natten for at se, hvor mange mennesker, der lå og sov på trappeafsatserne.

 Hjemløshed i Grønland

 

- Hjemløsetællingen viser, at der 491 hjemløse i Grønland.


- Tællingen er foretaget i 11 byer.


- De fleste hjemløse lever i Nuuk.


- 293 mennesker, og dermed størstedelen af de hjemløse, lever i såkaldt "usynlig hjemløshed", hvor de overnatter hos venner, familie og herberger.


- 183 mennesker lever i såkaldt "synlig hjemløshed", hvor de overnatter på gaden eller i det fri, i opgange, på herberger, i nedlagte bygninger eller i telte.


- Det er usikkert, om de sidste 15 hjemløse lever i synlig eller usynlig hjemløshed.


- Rapporten gør opmærksom på, at der kan være endnu flere mennesker, som lever i usynlig hjemløshed.


- 356 af de hjemløse er mænd, mens 135 er kvinder.


- 343 af de hjemløse er i aldersgruppen 30 til 60 år. Blandt de 18 til 29-årige lever 80 personer i hjemløshed, mens 68 hjemløse er over 60 år.

Tællingen viser, at der lever 491 hjemløse i Grønland.

Og det skal der gøres noget ved, mener naalakkersuisoq for sociale anliggender Jess Svane.

- Jeg har det overhovedet ikke godt med, at så mange lever som hjemløse. Der er mennesker, som sælger deres krop for at sikre sig et sted at sove. Derfor bliver vi nødt til at handle, siger Jess Svane til KNR.

Boliger til hjemløse

Det er Naalakkersuisut, der står bag initiativet til en hjemløsetælling.

Den har både til formål at kortlægge, hvor mange hjemløse der er her i landet, og hvordan Naalakkersuisuts definerer hjemløshed.

Og så har hjemløsetællingen bidraget til en for, hvordan man kan hjælpe de hjemløse, fortæller Jess Svane.

Det kræver blandt andet samarbejde med kommunerne, som på nuværende tidspunkt ikke er forpligtet til at lave handleplaner for, hvordan man kan få mennesker ud af hjemløshed.

Naalakkersuisuts definition på hjemløshed

 

- Hjemløshed inddeles i fire kategorier.


- Synlig hjemløshed er mennesker, der overnatter på gaden, i telte eller herberger.


- Usynlig hjemløs dækker over mennesker uden bopælsadresse, der overnatter hos venner og familie.


- Risikobetinget hjemløshed er gruppen af borgere, som er på kanten til at miste deres bolig og dermed lever i en social udsat situation.


-Funktionelt hjemløshed er mennesker, der har en bolig, men som ikke kan bo alene på grund af psykiske lidelser.

Særligt skal der fokus på Kommuneqarfik Sermersooq, da langt de fleste hjemløse lever i Nuuk.

- Det første skridt er, at vi har sat penge af til i samarbejde med Kommuneqarfik Sermersooq at etablere et sted for hjemløse ved at renovere ledige lejligheder, siger han og oplyser, at Naalakkersuisut også er i dialog med landets andre kommuner om lignende tiltag.

Først og fremmest skal der sikres bolig til hjemløse.

Dernæst skal der laves en handlingsplan for dem, mener Jess Svane.

En handlingsplan plejer ellers at være første skridt hjælpen, som socialforvaltningerne giver.

- Vi vil sørge for bolig til dem, som vi anser som arbejdsmarkedsparate eller er klar til at komme videre i livet. Først derefter laver vi handlingsplaner sammen med dem, som de skal følge for at komme videre, siger han.

Savnet efter et hjem

KNR besøgte hjemløseherberget på havnen i Nuuk tilbage i august, hvor hjemløsetællingen var i gang.

Her sad Karl Kristoffersen, der er bruger af herberget, og nød en kop kaffe.


Karl Kristoffersen

Han kunne ikke huske præcist hvor længe, han har været hjemløs, men et sted imellem to og fem år.

Og dét liv kan være hårdt, fortalte han:

-Vi har det hårdt. For eksempel skal vi være ude fra værestedet kl. 9 om morgenen. Det er hårdt, fordi nogle gange har man bare lyst til at være i et hjem, men det må vi ikke på herberget, sagde Karl Kristoffersen til KNR.