Forsker: Østgrønlændere føler sig udenfor samfundet
Borgerne i Østgrønland føler sig udelukket og uden indflydelse.
Det mener i hvert fald Ulunnguaq Markussen, der er ph.d.-studerende ved Grønlands Universitet.
Hun er selv fra Vestgrønland, men har i forbindelse med sit ph.d.-projekt opholdt sig i Østgrønland.
Her har hun interviewet lokale borgere om de udfordringer, de oplever som barriere for, at området udvikler sig.
Her blev det for Ulunnguaq Markussen klart, at det er følelsen af afmagt og udelukkelse, der forhindrer udviklingen i Østgrønland.
Østgrønland er i følge hende mere eller mindre underlagt et vestgrønlandsk styre, men østgrønlænderne føler sig isoleret i forhold til Vestgrønland.
- Jeg er i min undersøgelse kommet frem til, at det skaber ulighed i visse dele af landet, at man betragter det grønlandske folk som ét, med ét sprog og med én kulturel og historisk baggrund. På den måde kan bestræbelserne på at skabe lige vilkår skabe ulighed, siger hun til KNR.
Sproget er et stort problem
Ifølge Ulunnguaq Markussen kan østgrønlændere ikke se sig selv i en fælles nationalidentitet med Vestgrønland.
De har en anden kultur og historie, og så er deres sprog også anderledes.
Én af dem, der hver dag bliver gjort opmærksom på, at Vestgrønland fylder en stor del af Østgrønland, er Elise Uupi Kuitse, som har boet i Tasiilaq i hele sit liv.
- Gadenavne er et eksempel. De skulle ændres til østgrønlandske navne, men resultatet er, at de nu er skrevet på vestgrønlandsk blandet med østgrønlandsk. Et eksempel på det er Napparngummut og Silasiorpimmut. Hvis det skulle være østgrønlandsk, skulle der stå Napparngummu Tsilasiorpimmu, siger hun.
Og netop sproget er et stort problem, mener Ulunnguaq Markussen.
- Det skaber en meget stor ulighed, at det vestgrønlandske sprog er det eneste anerkendte sprog i Grønland, siger hun.
Det gør det svært for østgrønlændere at begå sig i forhold til myndigheder, og det gør det svært for børn og unge i forhold til skole og uddannelse, da undervisningssproget er på vestgrønlandsk og dansk.
- Hvis man bare ser på folkeskolen, har østgrønlandske børn ingen rettigheder til at blive undervist i deres eget sprog. Deres dygtighed bliver målt, som var de vestgrønlandske børn, siger hun og fortsætter:
- På den måde kan man se på tallene fra afgangsklasserne i folkeskolen, at østgrønlandske børns resultater er ringere. Resultaterne i folkeskolen er nøglen til resten af livet. Det faktum alene skaber ulighed i forhold til mulighederne i livet.
Føler sig tilsidesat
I Ulunnguaq Markussen ph.d.-projekt, gør hun også opmærksom på at østgrønlændere føler sig uden for indflydelse og overset i den politiske dagsorden.
Og det bliver bakket op af Elise Uupi Kuitse.
- Vi føler konstant, at vi bliver tilsidesat. Der er ingen udvikling i Tasiilaq. Mange mangler en bolig, men der bliver ikke bygget nogen. Jeg er sikker på, at der ville være mindre arbejdsløshed, hvis der blev bygget boliger, fortæller hun.
Uluunguaq Markussens forskning viser, at borgerne i Østgrønland oplever en følelse af, at Vestgrønland ikke tager hensyn, eller involverer dem i de politiske beslutninger.
Løsningen er ifølge hende at sprede kommunen ud og på den måde øge det politiske fokus i Østgrønland.
Samtidig skal sproget anerkendes, og undervisningen i skolerne skal være på østgrønlandsk, for at skabe lighed en større lighed mellem øst- og vestgrønlændere.
