Forsker: Debatten om Jim Lyngvild-billeder er sund for os
De seneste dage har en heftig debat fyldt både på de sociale og de traditionelle medier i ind- og udland. Debatten drejer sig om den danske designer Jim Lyngvilds fotoserie for Great Greenland, hvor han viser forskellige former for sælskindsdesign.
LÆS OGSÅ Fotoserie vækker harme: Jim Lyngvild overvejer at droppe udstilling i Ilulissat
Billederne har skabt et virvar af føleser, og mens nogle finder billederne flotte og nyskabende, gør de andre rasende. Jim Lyngvild er blandt andet blevet kaldt racist og én, der skader den grønlandske kultur på grund af billederne.
Rosannguaq Rossen forsker i medier og er adjunkt ved Ilisimatusarfik. Hun mener, at debatten er nødvendig for, at en kultur kan udvikle sig:
- Det er en sund debat. Hvis vi tænker på kulturen, så bliver den udviklet, når der er sådan en debat. For eksempel er der lige nu nogen, der prøver at begrænse billed-projektet, mens andre støtter formålet.
Hun er også den første i Grønland, som har forsket i udviklingen af den vestgrønlandske nationaldragt til kvinder.
Ifølge hende viser den ophedede debat lige nu om, hvorvidt en ikke-grønlandsk kunstner må designe og iscensætte kunst med blandt andet sælskind, at det er noget, vi har meget kært. Altså noget som vi har en tradition for her i landet og er stolte af.
- Hvis vi aldrig rører ved ting med stor affektionsværdi for os, og det ikke må pilles ved eller bruges af kunstnere, ligemeget hvor de kommer fra, hvordan skal de ting så udvikle sig?, spørger Rosannguaq Rossen retorisk.
Hård tone i intens debat
Der er ytringsfrihed i Grønland - alligevel mener Rosannguaq Rossen, at tonen i debatten om Jim Lyngvilds sælskindsbilleder har været skarp.
- Tonen i debatten kunne være bedre. Jeg mener, at måden at debattere på kunne være anderledes. Især debatten på de sociale medier. Tonen er meget hårdt, og folk overfuser hinanden, siger hun.
Det er blandt andet billeder som dette, der har skabt stor debat både i og uden for Grønland. Foto: Jim Lyngvild
Hvad vi har kært, kommer ikke fra Grønland
Forskeren pointerer, at den grønlandske kultur har været under stor påvirkning udefra, og dét, som vi i dag har kærest, kommer ikke her fra landet.
- Det, som vi har kært i den grønlandske kultur, er ting, som er kommet til Grønland udefra og på den måde er Grønland under europæisk indflydelse.
- Som for eksempel nationaldragten. Det stof, vi bruger, og perlerne er alt sammen ting fra andre lande. Julestjernen og juletræet også. Alt det, som er en del af den grønladske kultur i dag, har fundet vej til Grønland gennem inspiration fra andre lande. Derfor synes jeg, at kunstnerisk frihed og frihed i kultur er meget vigtigt, siger Rosannguaq Rossen.
Billedserien skal udstilles på kunstmuseet i Ilulissat 13 marts. Det er museets nye leder, Mads Mitchell, som har bedt Jim Lyngvild lave billederne.
