GUX: Forskellige baggrunde kan skabe mistrivsel

Sprog, kultur, faglighed og alder. Når flere grønlandske unge vælger at begynde på et gymnasiet, betyder det også, at eleverne kommer fra flere forskellige baggrunde. Og det kan skabe mistrivsel.
Foto © : KNR
Skrevet af Mette Wallach
05. december 2018 07:01

Studievejleder på GUX Qaqortoq, Olav Henriksen, får ofte elever ind på sit kontor, der har det svært, fordi de ikke trives i gymnasiet.

Og det kan der være mange grunde til, fortæller Olav Henriksen. En af dem er, at undervisningen på gymnasiet foregår på dansk.

- Og hvis man ikke behersker dansk på et rimelig godt niveau så bliver det selvfølgelig svært, siger Olav Henriksen og fortæller, at mange elever heller ikke trives, fordi de kulturelt og socialt er vokset op et helt andet sted:

- Men det giver sandelig også udfordringer i forhold til det faglige niveau, som en del elever kommer med.

LÆS OGSÅ Atuariartunngitsoortartunut maleruagassat sukannernerusut iluaqutaapput

Og så kan Olav Henriksen også mærke forskelligheden i forhold til alder. For efter at folkeskolereformen afskaffede 11. klasse er gymnasieeleverne blevet yngre og yngre.

- Det er klart at hvis man er 16 år gammel og flytter til en anden by, så får man selvfølgelig hjemve. og det er et stort problem for mange af vores elever. især de yngste, siger han.

Ifølge Mariekathrine Poppel, adjunkt ved afdeling for sociale forhold på Ilisimatusarfik, så er det vigtigt, at de forskellige gymnasier forsøger at gøre det så hjemligt for de forskellige elever som muligt. Det kan ifølge hende højne trivslen trods forskelligheden.

- Det man måske kan gøre er at respektere det de studerende kommer fra i forhol dtil sprog og det de er kendt med. det kan være i forhold til mad og den måde man er sammen på, fortæller Mariekathrine Poppel.

LÆS OGSÅ Amerlanerusut ilinniarnertuunngornissaat ineriartornermut pingaaruteqarpoq

Som løsning nævner Olav Henriksen  de kollegielærere, der før i tiden boede på kollegierne og på den måde kunne være der for eleverne på skæve tidspunkter. De er desværre blevet afskaffet nu.

Det er i hvert fald noget vi savner og noget vi spekulerer en del på, hvordan vi skal tackle, siger han.

Flere af gymnasierne er dog ved at ansætte nyt personale til kollegierne. På GUX Qaqortoq er de f.eks. ved at ansætte to socialpædagoger, fortæller Olav Henriksen.

LÆS OGSÅ Atuanngitsoortarnerit atuartitsinissamut ajoqutaasartut