Naalakkersuisoq Flere i gymnasiet er vigtigt for udviklingen
Antallet af unge, der begynder på gymnasiet er steget med omkring 56 procent fra 2006 til 2016. Og det flugter ganske godt med Naalakkersuisuts mål om at flere unge netop skal gå i gymnasiet.
Men samtidig er det kun omkring hver anden elev, der gennemfører uddannelsen.
Derfor har KNR spurgt naalakkersuisoq for uddannelse om hvorfor Naalakkersuisut har et mål om at flere grønlandske unge begynder i gymnasiet?
LÆS OGSÅ Fravær ødelægger undervisningen
- Vi har det mål, fordi vi erkender at det er vores vigtigste redskab til at skabe positiv udvikling i landet. Et højt uddannelsesniveau er virkelig vigtigt for vores lands politiske, handelsmæssige, og tekniske udvikling. Men også i forhold til samarbejdet med andre lande. Hvis vi skal være selvforsynende med kvalificeret arbejdskraft, så er det fortsat nødvendigt, at flere tager sig en gymnasial uddannelse, siger naalakkersuisoq, Ane Lone Bagger.
Hver anden gennemfører ikke gymnasiet, skulle I ikke hellere koncentrere jer om at få flere igennem gymnasiet i stedet for flere begynder i gymnasiet?
LÆS OGSÅ Min uddannelse giver mig et mål for fremtiden
- Jo, det har vi selvfølgelig også fokus på. Vi vidste allerede før reformen begyndte, da vi hjemtog området, at vi er nødt til at tilpasse uddannelsen til vores kontekst, hvis større dele af befolkningen skal have mulighed for at tage sig en uddannelse. Det er gået som forventet, at spredningen af elevgrupperne er blevet større og større. Vi kan også se, at der er flere elever med svær baggrund, der drømmer om at tage en uddannelse. Og selvfølgelig har vi stort fokus på det område, siger Ane Lone Bagger.
LÆS OGSÅ Flere grønlandske unge starter i gymnasiet
Men kunne det skyldes, at en del af eleverne, der begynder i gymnasiet, faktisk ikke egner sig til det og burde finde alternativer?
- Vi har fokus på frafaldsområdet og vejledning af den enkelte elev. Her i efterårssamlingen har Inatsisartut vedtaget en uddannelses- og vejledningslov, der gør, at man tager hensyn til den psykologiske og sociale del af vejledningen for de elever, der har det svært, siger Ane Lone Bagger.