Medie: Formanden for Økonomisk Råd fraråder lufthavnsprojekt

Økonomiprofessor ved Aarhus Universitet og formand for Grønlands Økonomiske Råd, Torben M. Andersen, påpeger nu igen usikkerheden bag beslutningen om at bygge tre nye lufthavne.
18. december 2017 12:54

Advarslen kommer denne gang i den danske avis, Jyllands-Posten.

Inatsisartut har besluttet at flytte store dele af fremtidig udbytte fra de selvstyreejede selskaber og andre disponible indtægter i landskassen over i lufthavnsprojektet.

LÆS OGSÅ Tre nye lufthavne er dybt uansvarligt

LÆS OGSÅ Naalakkersuisut vil sende op mod 2,1 milliard kroner videre til lufthavne

Dermed kan selvstyret sprøjte cirka to mia. kr. ind i lufthavnsprojektet og nøjes med at optage lån for mellem 1,6 og 1,8 mia. kr. Men metoden gør Grønlands økonomi yderst sårbar, påpeger Torben M. Andersen, som fraråder finansieringsmodellen.

- Den grønlandske økonomi bliver meget sårbar, fordi man så vil have satset alle frie midler på et enkelt projekt. Dertil kommer spørgsmålet om, hvordan man vil finansiere driften af lufthavnene, siger han.

LÆS OGSÅ Finanslov illustrerer afhængighed af bloktilskud

Økonomiprofessoren påpeger, at der ikke ligger nogen klare økonomiske analyser til baggrund for lufthavnsprojektet.

Ifølge Selvstyreloven er det ikke muligt at hæve bloktilskuddet fra Danmark, hvis Grønlands økonomi går i knæ

LÆS OGSÅ Grønlands økonomi på vej mod problemer

.