Foto: KNR

Ekspert: Forfatningskommissionen får svært ved at levere til tiden

Forfatningskommissionen får travlt, hvis tidsgrænsen på to til tre år skal overholdes. Det gør desuden processen mere besværlig at dele af forfatningsforslaget skal kunne gælde inden for grundloven, mener en ekspert.

Den grønlandske forfatning skal gennemføres i to etaper, viser kommissoriet til forfatningskommissionen.

Først skal en forfatning, der skal gælde under den danske grundlov, træde i kraft, mens den anden træder i kraft når Grønland bliver selvstændig.

Det skal sikre en bedre overgang, siger naalakkersuisoq for selvstændighed, Suka K. Frederiksen.

Adjunkt i moderne historie ved Ilisimatusarfik, Jens Wendel-Hansen mener dog, at denne model vil gøre processen med at skrive forfatningen væsentlig sværere.

- Der kan godt være rimelig stor afstand mellem de fordringer, man stiller, fra grønlandsk side, til en grønlandsk forfatning, og så det, som justitsministeriet kan give lov til, siger Jens Wendel-Hansen.

Han henviser blandt andet til de erfaringer, man har gjort på Færøerne.

Wendel: Grønland kan ikke rykke ved statsforfatningen

I 2010 forkastede det danske justitsministerium således et forslag til en færøsk forfatning, fordi forslaget var i strid med grundloven. På det tidspunkt havde Færøerne arbejdet på forfatningsforslaget i otte år.

Og det er den samme udfordring, som den nu nedsatte forfatningskommission kommer til at stå overfor.

Wendel-Hansen gør opmærksom på, at kommissionen skal holde sig inden for statens rammer, når den skal formulere en forfatning under grundloven, da Grønland har accepteret forfatningen for rigsfælleskabet.

- Det betyder, at man fra grønlandsk side ikke kan lave statsforfatningen om. Og det vil man ikke kunne, så længe man er en del af riget. Det øjeblik, at man påtager sig mulighed, at lave statsforfatningen om, så har man også sagt, at man træder ud af riget.

Lov om egne forhold kommer let i konflikt med grundloven

Det er ifølge Jens Wendel-Hansen helt naturligt, at det vil blive svært at holde en ny grønlandsk forfatning inden for grundlovens rammer:

- En del af pointen med at skrive en forfatning er netop, at man gerne vil slå fast, at man er et eget folk med egne forhold, siger Jens Wendel-Hansen.

Og når disse forhold skal være gældende lov, kommer det ifølge Jens Wendel-Hansen let til en juridisk konflikt med grundloven.

Jens Wendel-Hansen stiller sig desuden skeptisk overfor den tidsramme som forfatningskommissionen skal arbejde inden for. Den har to til tre år, til at formulere forslagene til forfatningen.

Det er meget kort tid, fordi centrale spørgsmål i en grønlandsk forfatning slet ikke er blevet diskuteret endnu.

Centrale punkter er slet ikke diskuteret

- Der er rigtig mange ting og konfliktfelter som skal diskuteres. Der kan være mange problematiske spørgsmål, som det ikke er givet hvordan bliver løst, siger Jens Wendel-Hansen, adjunkt i moderne historie på Ilisimatusarfik.

Han peger på redegørelsen der ligger til grund for nedsættelsen af forfatningskommissionen. Den oplister nemlig en lang række punkter, der bør indgå i en kommende forfatning som eksempel sprog, ejendomsret og parlamentets sammensætning.

- Der har ikke været udtryk i hverken den ene eller anden retning. Heller ikke om noget så basalt som, om det skal være et monarki eller en republik, siger Wendel-Hansen

Naalakkersuisoq for selvstændighed, Suka K. Frederiksen, er dog godt tilfreds med tidsrammen. Hun fortæller, at en kort tidsfrist er blevet foreslået af færingerne.

Borgerne inddrages - men hvordan?

- Deres budskab var, at hvis I sætter en for lang tidsramme, vil projektet drukne. Så vil det være et stykke arbejde for arbejdets skyld, der bliver ved i al evighed, siger Suka K. Frederiksen, der også understreger, at der er mulighed for at forlænge forfatningskommissionens arbejdsperiode.

Færøerne, som Suka K. Frederiksen henviser til, har indtil videre brugt knap to årtier på deres forfatning, og Jens Wendel-Hansen mener, at forfatningskommissionen står overfor en stor udfordring, hvis tidsplanen på to til tre år skal overholdes.

For at få afklaret om Grønland skal være et monarki og andre vigtige problemstillinger, skal borgerne inddrages ved blandt andet borgermøder. Og det vil tage tid, siger Wendel-Hansen:

- Der kommer til at være modstridende synspunkter i de her ting. Hvad gør man ved det? Hvordan afklarer man, om det enten er det ende eller andet for at give borgerne den mest optimale indflydelse på forfatningen. Alt sammen er noget som er tidskrævende, og der vil jeg sige, der virker to tre år til at være meget kort tid, siger Jens Wendel-Hansen.



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl