Foreninger: Børnebortførelse bør være kriminelt

Det bør være strafbart, hvis en forældre tager et barn med til Danmark eller Færøerne uden den anden forælders tilladelse, hvis parret har delt forældremyndighed. Det mener flere foreninger på børneområdet herhjemme. 

Men ifølge en ny lov (anordning), som Inatsisartut skal behandle senere på måneden, bliver det kun ulovligt, hvis barnet bortføres helt ud af rigsfællesskabet. Og det vækker kritik, bl.a. fra Børnerådets talsmand, William Kriegel.

- Når man ser forhold med en bortførelse af et barn fra Grønland til Danmark, vil det faktisk sige, at den ene forældre, der er efterladt i Grønland, ikke vil få mulighed for at se sit barn. Og omvendt: Barnet vil ikke få mulighed for at se den forældre, der bor i Grønland på grund af de meget store afstande og de meget dyre rejseomkostninger, der er.


International konvention spærrer

Det er det danske Ministerium for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold, der har udformet anordningen (loven), fordi Danmark fortsat har ansvaret for familieretsområdet i Grønland.

Foreslaget baserer sig på den internationale konvention om børnebortførelser - Haager-konventionen - som gør, at lande, der har underskrevet erklæringen (herunder Danmark) kan efterlyse et bortført børn på tværs af landegrænser, fx igennem Interpol.

Men da rigsfællesskabet i den sammenhæng anses som ét land, skildrer man ikke imellem en ikke-godkendt flytning af et barn mellem Danmark, Grønland og Færøerne. Og derfor er det ikke strafbart ifølge kriminalloven, hvis en forældre flytter barnet med til fx Danmark uden den anden forældres tilladelse. Men det bør være strafbart, mener også foreningen Bedre Børneliv, MIBB.

- Det, synes jeg, er rigtig beklageligt, fordi skal jo som de voksne - og som voksne dem, der sætter lovgivningen og måden, loven bliver sat på op -  jo være dem, der passer godt på vores børn, siger bestyrelsesmedlem Britta Johannesen fra MIBB.


Ministerium afviser klager
Trods klager fra både selvstyret, Børnerådet via Børnetalsmanden i Grønland og MIBB i høringssvarene til lovforslaget, har ministeriet i Danmark valgt at fastholde lovforslaget.

I stedet har den tilbageblevne forælder i Grønland mulighed for at klage til de sociale myndigheder og føre en civilretslig sag og herigennem få kendt barnet tilbage. Dog uden det udløser straf til den bortførende forældre.

Hos Børnerådet håber William Kriegel, at Inatsisartut til afslog lovforslaget.

- Det må vi jo lægge op til lovgiverne. Men vi gør blot opmærksomme på, at der er et problem, som det er beskrevet på nuværende tidspunkt.