Forbud mod dansk vil sende op mod 15.000 i sprogskole

Partii Inuit har fået meget opmærksomhed i valgkampen, med valgløftet om et Inatsisartut, hvor man kun må tale grønlandsk, og de får opbakning fra Siumut.

Men valgkandidaterne skal tænke sig om en ekstra gang, før de begrænser sprogfriheden, mener en sprogekspert. Ifølge ham vil op mod 15.000 grønlandske borgere være udelukket fra at deltage i den politiske debat, hvis ikke der investeres mange millioner i undervisning.

- Hvis alle mennesker i detteher land skal være med i en ren grønlandsktalende offentlighed, så skal der sættes voldsomt ind med nogle ressourcer til at uddanne de 10-15.000 grønlændere, som ikke taler sproget i dag, siger Per Langgård, som er chefkonsulent på Sprogdirektoratet.

Det bliver altså svært for Partii Inuit, at gøre sit valgløfte om et udelukkende grønlandsktalende Inatsisartut til virkelighed. For det første har det været fremme, at sådan en lov kan stride imod menneskerettighederne.

Men så er der også spørgsmålet, om det overhovedet kan lade sig gøre i praksis.

- Vi skal have en frygtelig frygtelig masse lærere uddannet, der kan undervise i grønlandsk som fremmedsprog, for sådan nogen har vi faktisk ikke i dag, siger Per Langgård.

For demokratiets skyld
Den dansktalende grønlænder Jeanette Holding har selv gået på sprogkursus, og hun har forsøgt i flere år at lære grønlandsk.

- Min egen personlige erfaring er, at jeg bliver bedre og bedre til det. Jeg forstår rigtig meget, men taler ikke perfekt endnu. Men problemet er ikke mig men særligt dem fra den unge generation, som går i skole og på gymnasiet, som er ringere stillet end mig, fordi de ikke kan tale sproget, siger Jeanette Holding

Hun har netop meldt sig under fanerne hos Demokraterne, hvor hun er kandidat til Inatsisartut-valget. Derfor rammer Partii Inuit's forslag om et danskforbud i Inartsisartut et ømt punkt hos hende.

- Hvis ikke jeg som etnisk grønlænder kan få mulighed for at stille op til valget og tale i salen som dansktalende politiker, så mener jeg, man fratager mig min demokratiske ret. Sådan som grønland er i dag, har vi to sprog, og vi fungerer med to sprog også i landstingssalen. Vi taler landets to sprog i den politiske debat, netop for at sikre, at vi har et demokrati i landet, slutter Jeanette Holding.