Folk om Aleqa Hammonds partihop tilbage til Siumut: Hvorfor?

Alle begår fejl, og det er godt hun tilbage, mener Emilia Holm Jakobsen. Andre har svært at ved at tilgive hendes broget fortid.
- Alle begår fejl. Hun har forstået at hun har begået fejl. Jeg tror ikke på, at hun vil gøre det igen, siger Emilia Holm Jakobsen Foto © : KNR / Henriette Simonsen
25. oktober 2021 16:50

Aleqa Hammond er tilbage i Siumut.

Hun forlod partiet i 2016, og var efterfølgende løsgænger, før hun meldt sig ind i Nunatta Qitornai.

Aleqa Hammonds økonomi under hendes tid i Siumut er flere gange blevet et emne for offentlig diskussion.

Formand for Siumut, Erik Jensen siger, at partiet har brug for alle kræfter, og Aleqa Hammonds fortid ikke er problematisk.

På gaden i Nuuk er der også forskellige meninger, om Aleqa Hammonds tilbagevending til Siumut.

Emilia Holm Jakobsen mener, at det er på sin plads. 

 

Foto © : KNR / Henriette Simonsen

 

- Jeg synes det er i orden at hun kommer tilbage, det var ærgerligt at hun blev fjernet dengang. Hun vil blive meget troværdig hvis hun fortsætter ordentlig.

- Alle begår fejl. Hun har forstået at hun har begået fejl. Jeg tror ikke på, at hun vil gøre det igen. Hun skal nok få mange stemmer ved næste valg.

Det er ikke acceptabelt

Paornánguak Johnsen Jessen har svært at se, hvorfor Siumut har tilgivet Aleqa Hammond og fået hende tilbage i partiet:

 

Foto © : KNR / Henriette Simonsen

 

- Jeg undrer mig meget over, hvorfor har de gjort det? Måske er det fordi det går dårligt med partiet, at de prøver at redde partiet ved at bringe hende tilbage. Det undrer mig i hvert fald.

- Jeg er bekymret, jeg gætter på at partiet vil få færre stemmer ved næste valg, fordi deres troværdighed og opførsel bliver ramt på den måde.

Bent Lundblad mener heller ikke, at det er i orden, at Siumut henter Aleqa Hammond tilbage. 

 

Foto © : KNR / Henriette Simonsen

 

- Jeg synes ikke, at man som parti, kan acceptere at hun kommer tilbage, når hun har misbrugt vores skattepenge på den måde.

- Jeg har svært ved at forstå beslutningen, fordi Karl-Kristian Kruse sagde engang, at partiet ikke accepterer den slags misgerning, men hvorfor så tage hende tilbage?