Folk kan ikke høre katastrofealarm - Borgmester forbliver tavs

Hvis du bor det forkerte sted, risikerer du ikke at høre katastrofealarmen.

Og det er helt enkelt ikke godt nok, understreger viceborgmester og medlem i udvalget for Anlæg og Miljø i Kommuneqarfik Sermersooq, Justus Hansen (D).

- Jeg ved selvfølgelig godt, at de (sirenerne, red.) i visse områder er endnu ikke sat op, og ellers er de alt for lave. Nu er der selvfølgelig fokus fra jeres (mediernes, red.) side, og så er det selvfølgelig oplagt at få det op, siger han til KNR.

Ikke meningen, at folk skal høre den

KNR kunne i sidste uge bringe historien om, at ikke alle borgere vil kunne høre sirenerne i tilfælde af en katastrofe.

Ifølge beredskabschef ved Kommuneqarfik Sermersooq Jes Damgaard har det en helt naturlig forklaring:

- Sirenerne blev i sin tid opsat for at tilkalde brandmændene. Og så kan politiet i den forbindelse anvende sirenerne til at advare befolkningen. Men de er som udgangspunkt ikke beregnet til at nå ud til hele befolkningen, sagde han.

Ifølge politikommissær og leder af vagtcentralen i Grønlands Politi, Brian Thomsen, er det, i forbindelse med at byerne er vokset, blot blevet endnu sværere for nogle borgere at høre sirenerne.

Et problem som derfor særligt gør sig gældende i de større kommuner.

Borgmester er tavs

Det er kommunernes ansvar at beslutte hvor højt eller lavt sirenerne skal lyde eller hvor mange sirenemaster, der skal være, oplyser Grønlands Politi.

Er det godt nok, at I først får fokus på det her, når medierne dækker det?

- Det er det selvfølgelig ikke. Men uanset hvad vil jeg mene, at beredskabet har snakket internt med forvaltningen omkring de her ting og måske allerede er i gang. Men jeg kan se, at på det næste møde, vi skal have i anlægsudvalget, er der ingenting om sirener, siger Justus Hansen.

Han garanterer derfor nu til KNR, at han vil fremsætte et forslag i udvalget for Anlæg og Miljø i Kommuneqarfik Sermersooq om en eventuel udvidelse af sirenesystemet.

KNR har kontaktet borgmesteren i Kommuneqarfik Sermersooq, Avaaraq S. Olsen (IA), for at spørge hende, hvorfor man ikke har gjort noget ved, at dele af befolkningen ikke kan høre katastrofealarmen.

Hun ønsker dog ikke at kommentere på sagen og henviser til, at der om et par måneder offentliggøres en sektorplan for Beredskabet. Kommuneqarfik Sermersooq oplyser, at man i denne forventer en politisk stillingtagen til sirenerne.

Mest mulig info, hurtigt

I Danmark testes katastrofealarmen årligt. Da man testede sirenen 3. maj i år, afprøvede man dog også et splinternyt sms-system.

Det fungerer således, at borgere i Danmark udover sirenealarmen også vil modtage en sms fra myndighederne, når ulykken er ude.

Det, mener Justus Hansen, ville være en god idé at prøve sig med herhjemme:

- Det burde være muligt i disse tider, at gøre sådan nogle ting. Også for at gøre borgerne trygge. Hvis en katastrofealarm lyder, bliver man selvfølgelig urolig. Jeg går meget ind for, at borgerne får så meget info som overhovedet muligt så hurtigt som muligt, og der er sms-systemet selvfølgelig oplagt, siger han.

Justus Hansen vil derfor også fremsætte et forslag om at indføre et sms-system i tilfælde af katastrofer i Kommuneqarfik Sermersooq.