Folk i Nuuk og Qaqortoq er bekymrede - gerningsmænd er stadig på fri fod

Borgere i Nuuk er bekymrede over, at den sigtede i drabssagen i hovedstaden er blevet løsladt. I Qaqortoq er der endnu ikke blevet anholdt nogen for drabet på en 53-årig mand.
I slutning af januar blev en ældre kvinde fundet død i sin lejlighed. Også i Qaqortoq blev en mand fundet død i sin lejlighed få dage senere. Foto © : Carsten Faurschou/ KNR
10. februar 2023 13:38

En 82-årig kvinde blev 31. januar fundet død under en brand på Ceresvej blok O i Nuuk.

En 30-årig mand blev anholdt og fremstillet i Sermersooq Kredsret onsdag 1. februar. Han blev sigtet for drab og ildspåsættelse og tilbageholdt i 72 timer. Han blev løsladt igen i lørdags, da de tre døgn var gået. Han er fortsat sigtet i drabssagen.

LÆS OGSÅ Nuummi toqutsineq: Tigusarineqartoq inuartutut pasineqartoq

Folk i Nuuk er bekymrede over, at politiet ikke længere har nogle tilbageholdt for drabet. 

KNR har snakket med dem.

 

Foto © : KNR

Bertheline Heilmann

En mand var blevet tilbageholdt for drabet på en ældre dame, men er nu lødsladt. Hvordan har du det med det?

- Jeg føler mig utryg. Det er utrygt for mig personligt.

LÆS OGSÅ Bikki inviterer til mindehøjtidelighed for dræbt kvinde

Hvorfor?

- Jeg ved jo ikke, hvem gerningsmanden er. Jeg ved ikke, om jeg møder personen, eller har set dem. Det er utrygt, hvis man tænker på det.

Hvad skal der til, for at du føler dig tryg?

- Hvis personen blev fundet.

 

Foto © : KNR

Karoline Lennert-Kleemann.

En mand var blevet tilbageholdt for drabet på en ældre dame, men er nu lødsladt. Hvordan har du det med det?

- Selvfølgelig virker det truende. Det er som om, at det også kan ske for mig.

Hvad er truende?

- Det kan jo ske for mig.

Påvirker det din hverdag?

- Selvfølgelig, det er sikkert også sket for andre. Det sker jo ikke tit det der, men det er sket her nu.

LÆS OGSÅ Toqutsineq: Pinerlussimanermi nakorsat paasiniaasartut qimmerlu immikkut sungiusarsimasoq Nuummut tikipput

Hvad skal der til, for at du føler dig tryg?

- Hvis han stadig er sigtet, må de jo beholde ham, indtil de finder andre. Eller behold ham indtil de finder en ny at sigte. Men de har løsladt ham, selvom de ikke har fundet en ny sigtet. Det er utrygt, når man er i Nuuk.

Drab i Qaqortoq

En 53-årig mand blev i lørdags fundet død i sin lejlighed i Qaqortoq. 

Manden er blevet obduceret, og han er ifølge politiet ikke død af naturlige årsager. Derfor efterforsker politiet sagen som et drab.

Denne situation skaber også utryghed for borgerne i Qaqortoq, som KNR har talt med.

 

Foto © : KNR

Jens Peter Kielsen

Hvad tænkte du, da du hørteom drabet på J. H. Lyzensvej i Qaqortoq?

- Det er meget forfærdeligt, at Qaqortoq, sydgrønland, er nået dertil. Det er som om, at der er flere og flere drabssager i de seneste år. Man bliver jo påvirket af det. Vi kender jo de folk, vi møder dem til hverdag, det er forfærdeligt.

- Der er også mange, som ikke er her blandt os længere, for eksempel dem der er bare forsvinder, men nogen af dem bliver heldigvis fundet igen.

Folk, der bor i nærheden af gerningsstedet, synes, at det er for meget at kommentere, hvad man synes. Er det forståeligt?

- Jeg kan sagtens forstå dem. Han er jo en god mand, han er god til person, stille, en der aldrig råber. Det er en uacceptabel gerning, jog eg håber gerningsmændene bliver anholdt snarest.

Der sker altid drab i verden, hvad synes du om, at det sker her i landet? 

- Der sker altid drab i verden, hvor der er en, der bliver dræbt. Men vi er ikke så mange her i landet, men det sker alt for ofte. Hvordan kan vi hjælpe hinanden for at stoppe det? Hvad skal vi gøre? Vi må står sammen, vi må diskutere det åbent.

- Politikerne i kommunerne bør åbne en debat om, hvordan man kan mindske drab.

Skal vi bare håbe det bedste?

- Jeg har familie, børn, børnebørn derfor vil jeg meget gerne stoppe problemmet og snakke om det.

 

Foto © : KNR

Gedion Schmidt

Hvor godt kendte du den dræbte?

 - Jeg har boet sammen med ham i blok 8.

Hvordan havde du det, da du hørte, at han var blevet dræbt?

- Ej, jeg var meget chokeret, da jeg hørte. Det havde jeg ikke regne med, det er chokerende.

Der er lige sket et drab i Nuuk, nu sker det også her i Qaqortoq. Hvad tænker du?

- Det er alt for meget. Der har været for mange drab. Det må stoppe. Jeg ser det ikke som normalt, det må stoppe. Uskyldige mennesker bliver dræbt, siger Gedion Schmidt.