Fokus på grønlandsk litteratur i Paris
De tre grønlandske bøger er udgivet på fransk af Quebec universitet i Montreal, hvor de har vakt stor opmærksomhed. Og nu introduceres bøgerne for det franske publikum.
Det drejer sig om to grønlandske klassikere af forfatterne Mathias Storch og Augo Lynge, samt en nutidig bog af forfatteren Kelly Berthelsen.
Læs også Tre grønlandske bøger er udkommet på fransk
Redaktøren af bogserien, professor Daniel Chartier vil introducere bøgerne og derefter vil Kelly Berthelsen tale om Grønland og grønlandsk litteratur.
Daniel Chartier udtaler til KNR, at han glæder sig til at udbrede kendskabet til grønlandsk litteratur i den fransktalende del af verden.
Arrangementet bliver indledt med fremvisning at film lavet i Grønland, blandt andet filmen Inupiluk.