Naalakkersuisoq for idræt: Første step mod bedre økonomi i elitesport er en fælles plan

Flere sportsforbund har igennem længere tid ønsket flere midler, så Grønland fortsat kan komme med til de store turneringer. Men naalakkersuisoq for idræt tager kritikken om økonomi med ophøjet ro og ønsker at se fremad i stedet for at dvæle ved fortiden.
Naalakkersuisoq for idræt, Aqqaluaq B. Egede, forholder sig til kritik af sportsforbundenes økonomi. Foto © : Ane-Marie Petersen / KNR
15. maj 2024 07:41

Flere specialforbund har været ude og efterspørge flere penge til aktiviteter, udvikling og eliten, og politikerne vil gerne se Grønland repræsenteret ved de store turneringer.

Ønsket går bare ikke særlig godt i spænd med økonomien i flere forbund. 

Det var dog en rolig Aqqaluaq B. Egede, der forholdt sig til kritikken om manglende økonomi i specialforbundene. 

Kort om den pressede økonomi i forbundene

Flere grønlandske specialforbund oplever at være økonomisk presset. 

Det resulterede blandt andet i, at de tre forbund Greenland Table Tennis Federation (GTTF), Kalaallit Nunaanni Volleyballertartut Kattuffiat (KVK) og Kalaallit Arsaattartud Kattuffiat (KAK) meldte afbud til Arctic Winter Games 2024. 

Badminton Kalaallit Nunaat (BKN) er et af de forbund, som plejer at repræsentere Grønland ved Arctic Winter Games, og det gjorde de også i år. 

Men forbundet kan mærke, at de mange aktiviteter kommer med en høj pris, og de ønsker flere penge til at udvikle eliten.

Hos Timersoqatigiit Assammik Arsartartut Kattuffiats (TAAK) var formanden ude med et opråb til politikerne, for de har brug for flere penge til eliten.

Forbundet følte sig tidligere på året nødsaget til at fyre deres trænere for det kvindelige landshold, der netop havde været til VM. 

Elite Sport Greenland understreger, at elitesport spiller en vigtig rolle for vores følelser og nationale fællesskab. 

Det skaber nemlig nogle specielle oplevelser og samhørighed i befolkningen. 

Inatsisartut bevilger knap 18 millioner til sport om året. Pengene går til udvikling og drift, og derudover er der givet to ekstra bevillinger til VM. 

Ansvaret for økonomien ligger hos Inatsisartut, og når man har besluttet sig for et beløb, kan naalakkersuisut arbejde ud fra det. 

- Vi kan altid diskutere bevillingens størrelse. Den vurdering må han (Carsten Olsen, red.) selv stå for. Når det så er sagt, så har jeg henvendt mig til specialforbundene og bedt dem om at starte på at lave en langsigtet og sikker plan for fremtiden, siger Aqqluaq B. Egede, der er naalakkersuisoq for idræt. 

Formanden for Timersoqatigiit Assammik Arsartartut Kattuffiats (TAAK), Carsten Olsen, har tidligere været ude med et råb om økonomisk hjælp. 

Her påtalte han blandt andet det komiske i, at Aqqaluaq B. Egedes departement brugte så mange penge på at deltage i VM i Stavanger sidste år. Penge, der eventuelt kunne være brugt i forbundene. 

Til den kritik siger naalakkersuisoq følgende: 

- Det kræver politisk arbejde og interesse, når sporten skal fremmes. Derfor er det også vigtigt for andre lande at deltage i sådanne begivenheder, og det er heller ikke så underligt, at politikere og andre topfolk fra andre lande gerne vil deltage, fortæller Aqqaluaq B. Egede, der altså ikke forholder sig direkte til sin egen og departementets deltagelse. 

Ikke kun TAAK

Håndboldforbundet er ikke det eneste, der står og mangler penge til diverse aktiviteter.

Flere specialforbund har nemlig givet udtryk for, at de er presset på pengepungen, og det har indflydelse på deres aktivitetsniveau. 

Til det siger Aqqaluaq B. Egede:

- Vi er i gang med en dialog om, hvilke tiltag der skal til for at fremme sporten, og hvordan vi kan arbejde sammen om det. Vi startede dialogen med specialforbundene og andre interessenter sidste år. Og der blev vi enige om, at næste skridt må være at nedfælde noget.

Deltagelse ved de store turneringer som VM er vigtigt, fordi det fremmer udviklingen i sport, og det er også en mulighed for Grønland til at vise sig frem ude i den store verden.

Derfor ønsker Aqqaluaq B. Egede også, at der skal arbejdes for en fælles plan mellem parterne, før økonomien kan følge med. 

- Vi må have fælles viden om en langsigtet plan for sporten, hvis bevillingerne skal hæves, og vi må vide, hvilke problemer vi har inden for sporten i dag. Det må vi have på skrift. Alle ved, at man må arbejde for at få flere penge mellem hænderne, siger naalakkersuisoq for idræt.

Både Aqqaluaq B. Egede og specialforbundene ønsker at fremme udviklingen af sport i landet.

Men om der følger flere penge med til det ønske, må tiden vise, og for at det kan ske, ligger der stadig en del strategi og planlægningsarbejde hos forbundene.