FN-lande indgår klimaaftale efter dramatisk slutspurt
Det blev dramatisk, da verdens lande lørdag aften vedtog en klimaaftale, der udfylder de huller, der blev efterladt i Paris-aftalen fra 2015.
I slutminutterne, netop som COP26-formand Alok Sharma skulle til at banke aftalen på plads med sin lille hammer, kaprede Indiens klimaforhandler dagsordenen med et ændringsforslag.
LÆS OGSÅ Naalakkersuisut skriver under på Paris-aftale
En række lande klagede, men alle besindede sig. En aftale var vigtigere end flere stridigheder, med fare for at alle måtte forlade Glasgow uden en aftale.
- Jeg undskylder for, hvordan denne proces er foregået, siger Sharma og sunder sig et minuts tid.
Her er et udpluk af de vigtigste punkter i aftalen:
- De knap 200 lande, som er med i Parisaftalen, skal inden udgangen af 2022 opdatere og styrke deres nationale klimamål, så det er muligt at holde temperaturstigningerne inden for rammerne af Parisaftalen. Det vil sige mellem 1,5 og 2 grader celsius.
- Alle erkender, at hvis den globale opvarmning skal begrænses til 1,5 grader, som vil mindske effekterne af klimaforandringer betydeligt sammenlignet med 2,0 grader, kræver det store reduktioner i udledningen af drivhusgasser.
- Lande opfordres til at skrue op for ren energi og skrue ned for kulkraftværker, som ikke indfanger CO2, og ineffektiv statsstøtte til fossile brændsler. Det er første gang, at fossile brændsler nævnes direkte i en sluttekst fra et COP-møde.
- De rige lande lover at fordoble finansieringen til klimatilpasningen sammenlignet med niveauet i 2019 inden 2025.
Kilde: FN's klimasekretariat
Verdens lande skal stramme sig an
Centralt for aftalen er en enighed om, at landenes reduktionsmål for 2030 skal skærpes senest ved udgangen af næste år.
Glasgow-aftalen vil formentlig også blive husket for, at man for første gang nævner "fossile brændsler" i en FN-aftale.
Klimaaftalen blev blandt andet til på baggrund af et samarbejde mellem de to rivaler USA og Kina, der i løbet af COP26 overraskede de fleste ved at mødes og efterfølgende præsentere en fælles klimaplan.
LÆS OGSÅ Múte B. Egede om tilslutning til Parisaftalen: Det vil skabe nye økonomiske muligheder
Skærpelsen af 2030-målet er essentielt for at holde liv i målsætning om, at at temperaturen ikke må stige med mere end 1,5 og 2 grade sammenlignet den gennemsnitlige temperatur før industrialiseringen i 1850.
Begyndelsen på enden for CO2-syndere
Flere kritikere peger på, at teksten godt nok nævner fossile brændsler, men reelt undviger at træde olie- og gasproducenter over tæerne.
LÆS OGSÅ Lektor vurderer: Parisaftale kan give mineindustrien mindre armbevægelser
Alligevel anerkender de fleste iagttagere, at det er et stærkt signal om, at det er begyndelsen for enden for de værste CO2-syndere.
Teksten taler om en "hurtig opbygning af ren energiproduktion og energieffektivitet.
Herunder at landene skal skrue ned for kulkraft uden indfangelse af CO2 og "ineffektiv statsstøtte til fossile brændsler"
