FN afviser oprindelige folks rettigheder

29. november 2006 11:00

Et flertal af FN's medlemslande har forkastet forslaget om vedtagelse af deklarationen om Oprindelige Folks Rettigheder. Det betyder, at processen i FN-systemet foreløbig er sat i stå, og at den i sommer vedtagne erklæring fra FN's Menneskerettigheds Råd øjensynlig har lidt skibbrud.

- Det er et tilbageskridt for alle inuit i Arktis i kampen om anerkendelse af vore rettigheder og en ulykke for mange oprindelige folk i resten af verden siger Aqqaluk Lynge der er næsformand i FN's Permanent Forum for Oprindelige Folks anliggender.