Flere demente kræver specialister

Der bliver flere og flere personer der lider af demens her i landet. Det kræver, at vi får uddannet flere specialister inden for området, for borgere med demens stiller store krav til behandling og personale.
01. december 2017 15:33

Det fortæller én af landets blot to demenskoordinatorer Mika Eliassen fra Kommuneqarfik Sermersooq. 

I 2020 vil der være 291 borgere med demens. Det tal vil stige til 418 i 2030, skriver avisen AG. 

Det kræver, at flere bliver uddannet til at kunne hjælpe personer med demens, da de kræver en særlig indsats. 

 - Det kræver mere arbejde og tid at tage sig af personer med demens, også at skulle rådgive og vejlede til personalet, det fortæller Mika Eliassen. 

LÆS OGSÅ I Uummannaq rammes mange af arvelig demens

To dementkoordinatorer i landet

Og det er et særligt problem, da der kun er to demenskoordinatorer i landet - begge i Kommuneqarfik Sermersooq.

 - Personalet bliver nødt til at følge hvordan sygdommen udvikler sig og tilpasse hjælpen til den demente. Hvis sygdommen ikke følges kan personen med demens føle sig hjælpeløs, fortæller demenskoordinator Mika Eliassen. 

Ikke alene personalet skal vejledes, men også familier og nærmeste skal have hjælp:

 - At vejlede og rådgive familie og nærmeste for at personen med demens kan være i hjemmet så længe som muligt, kan også være meget udfordrende, det fortæller Kommuneqarfik Sermersooqs første demenskoordinator Mika Eliassen til KNR.

LÆS OGSÅ Lokal gruppe bag finansieringen af film om demens

LÆS OGSÅ Nyt demenscenter i Ilulissat