Flere bygder mangler forbrændingsanlæg

Det er ikke kun Tasiusaq, der har problemer med affald. Igennem flere år har beboerne i Akunnaaq ved Aasiaat anmodet om, at byens forbrændingsanlæg skal tages i brug.
Akunnaaq
Lossepladsen i Akunnaaq ligger tæt på husene. Foto © : Grethe Olsen
17. august 2016 16:56

Forbrændingsanlægget i Akunnaaq ligger i centrum af bygden, og det betyder store lugtgener for beboerne, når temperaturen stiger. Grethe Olsen fra Akunnaaq bor omkring 100 meter fra lossepladsen.

- Vi kan ikke have vores vinduer åbne. Hvis vi har været ude, og kommer hjem igen er lugten fremtræden hos os, men også hos andre,siger Grethe Olsen.

Læs også Tålmodigheden er opbrugt: Fjern affaldet

I går kunne vi i Radioavisen fortælle, at håndteringen af affald også er et problem i bygden Tasiusaq ved Upernavik.

Trods flere anmodninger fra borgerne og inspektion fra kommunen er det forbrændingsanlæg, som blev etableret allerede dengang bygden hørte ind under Aasiaat Kommune stadig ikke taget i brug.

- Da vi havde besøg i foråret blev det sagt, at redskaber til anlægget var på vej. Nu er der gået flere måneder, men der er stadig ikke sket noget, siger formanden for bygdebestyrelsen i Akunnaaq Gerth Nielsen.

Læs også Manglende affaldshåndtering i bygderne

Han fortæller endvidere, at der er alvorlige problemer med affaldshåndtering både i Ikerasaarsuk og Ikamiut.

- Der er mange eksempler på forbrændingsanlæg, der ikke er taget i brug flere steder på kysten. For eksempel i Ikamiut, hvor der ellers er etableret et anlæg, men nu står det der bare uden at blive brugt, siger Gerth Nielsen.

Læs også Naalakkersuisut varsler forårsrengøring på dumpene

Læs også VIDEO Skidt og lort hober sig op i bygd

Qaasuitsup Kommunia er opmærksomme på problemet i bygderne, og driftsansvarlige vil derfor sammen med renovatørerne udarbejde en løsning til bygderne. Men det er stadig uvist, hvornår bygderne kan forvente en løsning.

- Vi vil derfor finde frem til en holdbar løsning, således borgerne i de pågældende steder i de perioder er klar over, hvad de skal gøre med hensyn til deres affald. En sådan plan findes ikke på nuværende tidspunkt, skriver Fagchef for Anlæg og Miljø i Qaasuitsup Kommunia Søren Lindenhann.