Flere bygder i Nunavut har sagt nej til alkohol i jule- og nytårsdagene

Fire bygder på Baffin-øen arbejder på at gøre jule- og nytårsdagene mere rolige, og derfor var der indført alkoholforbud i bygderne.
Flere bygder i Nunavut har sagt nej til alkohol i jule- og nytårsdagene. Foto © : Lindsay Nicole Terry/ Wikimedia Commons
01. januar 2020 12:08
Versionist Mads Lynge

Beboerne i de fire bygder, Clyde River (Kanngiqtugaapik), Hall Beach (Sanirajak), Cape Dorset (Kinngait), og Kimmirut bestemte allerede i efteråret, at alkohol skulle helt forbydes i alle dagene fra før jul til efter nytår.

Patrick Palituq, leder af alkoholkomiteen i Clyde River, siger til CBC News, at han ville ønske, at alle bygderne i Nunavut ville forbyde alkohol i helligdagene.

LÆS OGSÅ Qaqqaq: Oprindelige folks rettigheder skal gøres til lov i Canada

Palituq fortæller, at der i juletiden kommer besøgende fra mange forskellige steder.

- Og vi vil gerne have, at de føler sig velkomne og ikke skal bekymre sig om fulde folk, siger han.

Komitémedlem: Børnene skal følge sig sikre

Lauren Angugatsiaq fra Hall Beachs alkoholkomité siger lidt af det samme til CBC:

- Vi vil have, at vores bygdesamfund er lykkelige. Vi tænker på, at børnene skal føle sig sikre, så at de ikke behøver at løbe væk fra farlige situationer. Derfor prøver vi at holde alkohol ude, siger Lauren Angugatsiaq.

LÆS OGSÅ Ny vej vil forbinde Nunavut med resten af Canada

I Cape Dorset er det ligeledes blevet en årlig juletradition ikke at have alkohol i helligdagene.

Ifølge CBC News har Nunavut 12 lokalsamfund, der selv har ret til at regulere salget af alkohol. I alt seks bygder har et totalt forbud mod alkohol hele året rundt.