Jens Paulsen, til højre på billedet, er formand for Fiskerikommisionen.Foto: Jens Paulsen

Fiskerikommissionens betænkning er klar: Pressemøde på torsdag

Efter to år er Fiskerikommissionen endelig klar med den længe ventede betænkning.

Fiskerikommissionen er færdige med at skrive deres betænkning.

Kommissionen blev nedsat for over to år siden. Her lød opgaven, at de skulle komme med anbefalinger til en fiskerilov og andre relevante tiltag, der kan bidrage positivt til fiskeriområdet.

Medlemmer af Fiskerikommissionen:

 

1. Advokat Jens Paulsen fra Nuuk som formand for Fiskerikommissionen.
2. Uvildigt medlem og næstformand, professor emeritus Peder Andersen
3. Uvildigt medlem, tidligere cheffiskerirådgiver Eskild Kirkegaard
4. KNAPK, formand Henrik Sandgreen
5. SQAPK, direktør Erik Lange
6. SIK, forbundsformand Jess G. Berthelsen
7. GE, direktør Brian Buus Pedersen
8. NUSUKA, formand Gerth B. Lynge
9. Revisionsselskaberne, statsautoriseret revisor Knud Østergaard
10. Grønlands Naturinstitut, afdelingschef Helle Siegstad,
11. Grønlandsbanken, vicedirektør John Jakobsen
12. Kommunerne

I dag er der en fiskerilov fra 1996. Den er blevet ændret mange gange siden da, og derfor mente Naalakkersuisut, at det var på tide at opdatere den. 

LÆS OGSÅ Fiskerikommission skal på turne: Har fået en million kroner til at rejse rundt

Fiskerikommissionens arbejde har siden 2019 været forsinket. Senest blev arbejdet forsinket med et år på grund af corona.

På torsdag bliver betænkningen så fremlagt på et pressemøde klokken 15.

Betænkningen vil også blive fremlagt for Naalakkersuisut. Herefter vil nye politiske forhandlinger starte - altså forhandlinger om hvordan den næste fiskerilov skal strikkes sammen.

Småbider er allerede blevet udgivet

Fiskerikommissionen har tidligere på året udgivet en smule af deres arbejde.

Her er knasterne i debatten om fiskeriloven

Større eller mindre kvoter: 
IA og Demokraterne ønsker, at færre skal fiske. Det giver et mere effektivt fiskeri og øget indtjening til landskassen, fordi større både kan fiske mere, og de tjener mere pr. fisk, der fanges.

Naleraq og Siumut ønsker, at flere skal fiske. Det skal skabe flere arbejdspladser og sikre indtægter til flere.

I dag er der en fordeling med 57 procent af den totale tilladte fangstmængde af rejer til det havgående rejefiskeri. Det kystnære fiskeri må fange 43 procent. 

Siumut har foreslået, at rejefiskeriet skal fordeles med 50/50 procent i stedet. Det skal give flere penge til jollefiskerne i det kystnære fiskeri. Det bliver som udgangspunkt støttet af Naleraq, IA og Demokraterne.

Biologisk eller økonomisk bæredygtigt:
IA og Demokraterne ønsker, at kvoterne i høj grad skal følge biologernes rådgivning. Det skal undgå overfiskeri og sikre, at fiskearter ikke forsvinder fra Grønlands farvande.

Siumut mener, at havet har langt flere fisk og rejer, end biologerne kan dokumentere. Derfor bør Naalakkersuisut tage mere hensyn til fiskernes egne vurderinger, når størrelsen på kvoterne bliver meldt ud.

Partii Naleraq mener også, at der skal være et tættere samarbejde mellem biologerne og fiskerne. Partiet ønsker også, at der bliver opnået flere bæredygtighedscertifikater til det kystnære fiskeri.

Tidsfrister på kvoter:
Overordnet er partierne, KNAPK og GE enige om, at  kvoterne skal gives for mange år af gangen - fx minumum 10 eller 15 år. Det skal gøre rederier og fiskere sikre på, at de kan investere i fx fartøjer og få investeringen tjent hjem.

For eksempel skrev kommissionen, at man enten skal trimme antallet af jollefiskere, for ellers vil der være mindre fangst til hver. Fiskekagen skal altså deles ud til færre fiskere, så den enkelte fisker kan få mere af kagen.

Derfor opfordrede kommissionen til, at man også bør undersøge, hvilke jobmuligheder der er, til de fiskere som ikke får en kvote.

LÆS OGSÅ Det sagde partierne før valget 2018: Siumut garanterede en ny fiskerilov

Der er nemlig mangel på arbejdskraft mange steder, og der er for mange fiskere. Kommissionen påpeger, at fiskerne kan arbejde på bygge- og anlægsområdet eller i mineområdet i stedet for.

Faktisk har man siden starten af 2000 efterlyst en ny fiskerilov.

Her blev der også lavet en Fiskerikommission. I 2009 fremlagde den daværende kommission deres betænkning, der skulle danne grundlag for en ny fiskerilov. Det skete dog ikke.



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Flyinformation ankomst/afgang

TTV s 350 TV oversigt

TTV s 610 Radio oversigt