De lokale kan mærke hellefiske-krisen

Der er stor nedgang i fiskeriet af hellefisk i Diskobugten og Ilulissat. KNR har lagt vejen forbi Ilulissat og Uummannaq, og her kan man mærke konsekvenserne af den negative udvikling på hellefiskefiskeriet i Diskobugten.
Karl Markussen
- Vi har lagt mærke til, siden fiskeriet startede i foråret, at mange kommer for at fiske fra Diskobugten, siger kutterejer Karl Markussen. Foto © : KNR
Skrevet af Sara K. Jakobsen
14. november 2017 10:07

Indhandlingen af hellefisk i Diskobugten og Ilulissat er styrtdykket. Tallene fra Grønlands Fiskeri Licens Kontrol - GFLK - viser, at der er sket et fald på mere end 3235 tons hellefisk i forhold til samme tidspunkt sidste år.

- Vi sælger færre af vores dyrere varer, fordi fiskerne har det økonomisk svært, siger Pavia Filemonsen, ekspedient fra den lokale jagt- og fiskeriforretning, Tankeeraq, i Ilulissat.

Tallene fra GFLK viser, at jollefiskerne fra Ilulissat i det kystnære fiskeri kun har indhandlet 2687 tons af årets kvote på 4100 tons på nuværende tidspunkt. På samme tidspunkt sidste var var der indhandlet 5922 tons.

LÆS OGSÅ Akitsuutit nutaat aalisarnerup iluani akissaqartinneqarput

Færre hellefisk giver problemer

Den negative udvikling har økonomiske konsekvenser både for fiskerne og den lokale lokale jagt- og fiskeriforretning i Ilulissat.

- Faldet af indhandlingen er betydelig mærkbar for os, fordi vi sælger mindre udstyr. Det er udstyr som GPS og andet tilbehør til de nyerhvervede både, der står tilbage på hylderne, siger ekspedient Pavia Filemonsen.

Udenfor butikken mødte vi fisker Otto Jørgensen, der også oplever det store fald. 

- Der er færre hellefisk nu. Men bestanden ændrer sig flere gange om året, nogle gange har vi mange, andre gange færre, siger fisker Otto Jørgensen.

LÆS OGSÅ Aalisakkat pissutigalugit avammut tunisakinnerusugut

LÆS OGSÅ Grønlandsbanken aatsaat taama angusarissaartigissagunartoq

I begyndelsen af denne måned meldte Grønlandsbanken ud, at fiskerne er økonomisk ramt.

- Tabene på udlån er fortsat ganske overskuelige, og det er primært små hellefiskefiskere, der så småt har begyndende betalingsvanskeligheder, udtalte direktør Martin Kviesgaard. 

Sejler længere nordpå

Den dårlige fiskeri har også betydet, at fiskere fra Ilulissat har måttet sejle længere nordpå for at få fisket deres kvoter.  

Kutterejer i Uummannaq har selv mødt mange fiskere fra Ilulissat-området henover sommeren:

- Vi har lagt mærke til, siden fiskeriet startede i foråret, at mange kommer for at fiske fra Diskobugten.

- Det ser også ud til, at der er blevet færre hellefisk i Diskobugten, men vi byder fiskerne selvfølgelig velkommen, siger kutterejer Karl Markussen.