Fisker stemmer med fiskeridebat

- Landets politikere må gå i spidsen for at udvikle fiskeindustrien. Det var eet af budskaberne ved det grønlandsksprogede, direkte TV- og radio -vælgermøde i Sisimiut Idrætshal, som KNR i går afholdt.
Foto © : Flemming Bisgaard/KNR
Skrevet af Jens Thorin
15. februar 2013 06:48

Både Ane Marie Schmidt Hansen fra IA og Lars Mathæussen fra det nye Partii Inuit havde således konkrete bud på hvordan landets slunkne fælleskasse kunne tilføres flere penge.

Begge mener nemlig, at fiskeindustrien bør blive udviklet, så landet kan få mere for sine levende ressourcer.

Hvis eksempelvis torsken - de levende ressourcer - i højere grad bliver videreforædlet, før de bliver eksporteret, skabes der nemlig flere arbejdspladser, mener begge kandidater.

Sara Olsvig roste dog samtidig Royal Greenland for, med sin nuværende forretningsmodel, at have leveret plus-resultater, for første gang i mange år.