GE: Finansloven står på tynde ben

Finansloven står på tynde ben. Det mener direktør for GE, Brian Buus Pedersen. Koalitionspartierne har på kort tid nemlig skabt et underskud på 145 millioner kroner for de kommende fire år, og det er Grønlands Erhverv stærkt bekymret over.
Direktør for GE, Brian Buus Pedersen. Foto © : Jørgen Chemnitz
24. november 2016 06:02

Faktisk mener Grønlands Erhverv, at der er overhængende risiko for, at underskuddet bliver endnu større end de forventede 145 millioner kroner. Finansloven hviler nemlig på usikre indtægter og effekten af reformer, der endnu ikke er gennemført.

LÆS OGSÅ Ny koalition skaber underskud på 145 millioner kroner

Lige nu befinder Grønland sig i en gunstige periode med fin vækst. Årsagerne er historisk høje fiskepriser, billig olie og en flere anlægsprojekter.

Udfordringerne nærmer sig dog. De internationale rejepriser stiger ikke længere, og det er usikkert om oliepriserne forbliver så gunstige som tilfældet er nu. Derfor mener Grønlands Erhverv at det er usikkert, om de gode økonomiske år vil fortsætte.

Buus Pedersen peger på, at det er vigtigt at have noget at stå imod med i de dårlige år. Men kritiserer, at finansloven definitivt bryder med planen om at spare op i de gode år. 

LÆS OGSÅ Stor opgave er blevet endnu større med ny finanslov

På langt sigt er udfordringerne klare. Befolkningsudviklingen medfører, at landskassens udgifter vil stige, mens indtægterne ikke følger med af sig selv.

Lige nu er fremtidsudsigten, at afstanden mellem indtægter og udgifter vokser og dermed åbner det berygtede dødens sig gab. Et gab erhvervsorganisationen frygter kun bliver større.

- Den nye koalition har med finansloven ikke anvist en troværdig og holdbar retning, som imødekommer de store økonomiske udfordringer, Grønland står over for, siger Brian Buus Pedersen.