Finanslov splitter koalitionen
Husholdningsbudget er ved blive lagt, og selvom Naalakkersuisut forlængst har leveret sit forslag til, hvordan landets penge skal bruges næste år, så har formanden for Naalakkersuisut slået fast, at der er tale om et oplæg til debat. Og ikke andet.
Det er en lidt utraditionel fremgangsmåde, men debatten har gjort det klart, at det er en nødvendighed. Der er ganske enkelt ikke fællesfodslag om prioriteringerne.
Koalitionen er de største kritikere
Denne uenighed blev særligt tydeligt, da Naalakkersuisut kort før dagens fremlæggelse kunne meddele, at afgiftspakken ikke længere indgår som en del af finanslovsforhandlingerne. Det er ikke sket på ønske fra oppositionen, men ene og alene på baggrund af uenighed hos de partier, der selv har præsenteret forslaget.
Afgiftspakken er dog ikke droppet, men man skal finde en model med blot moderat opbakning fra koalitionen, før Naalakkersuisut er klar til politisk debat.
Læs også Uldum tager afgiftspakken af bordet
Læs også Naalakkersuisut fastholder deres forslag om afgiftforhøjelse
Som første ordfører gjorde Siumuts Jens Imanuelsen det ellers klart her til eftermiddag, at Siumut bakker 100 procent op om finanslovsforslaget. Riget fattes penge, og vi er nødt til at gøre noget lød den klare melding.
Pressens udlægning var korrekt
Jo længere Imanuelsen kom i sit ordførerindlæg, jo tydeligere blev det dog, at Siumuts Inatsisartut-gruppe ikke bakker 100 procent op om finanslovsforslaget.
Noget som IA’s Naaja Nathanielsen og Sara Olsvig begge påpegede overfor Imanuelsen.
Siumuts ordfører forklarede herefter, at hvis der uenighed inden for partierne må de jo sige det. Han fremførte videre, at pressen jo også havde skrevet om uenighed inden for partierne i koalitionen. Herefter gjorde han det dog klart, at det egentligt også var korrekt.
Læs også Afgifter hænger i en tynd tråd
Atassuts Steen Lynge blandede sig også i debatten om uenighed og gjorde det klart, at det er godt, at politikerne i koalitionen er uenige, da det viser, der foregår et åbent samarbejde. Et åbent samarbejde, som dog gav naalakkersuisoq for finanser et nederlag, allerede før forhandlingerne i salen gik i gang.