Festlig jul i Inuit Nunangat

Overalt i Inuit Nunangat fejres julen med flyvende julemænd og madkurve.
Foto © : KNR/Jonas Løvschall-Wedel
27. december 2015 06:24

Julen bliver fejret i denne uge overalt i Inuit Nunangat. Lige fra Inuvik i Nordvest territoriet til Nain i Labrador.

Ugen mellem jul og nytår er en af de festligste hele året, det er mørkt mange steder så lysene og festlighederne muntrer.

I Labrador ankommer julemanden til flere bygder før jul med de lokale flyvemaskiner med gaver til bygdens børn.

I andre bygder er der hundevæddeløb eller sportskonkurrencer af forskellig slags. Der er løb, og der er snescooterræs.

Kalkun til de fattige

Der er også mere alvorlige aktiviteter. I Igloolik i Nunavut samlede frivillige nok mad sammen til at fylde 280 kurve, der blev omdelt til de familier, som ikke havde nok mad til at fejre juleaften. Alle kurvene indeholdt en kalkun og godter.

Og i de fleste bygder og byer er der også koncerter, kirke højtidligheder og et stort fælles måltid i forsamlingshuset for alle bygdens beboere.

Julen i Inuit Nunagat er altid en festlig tid.