Færre børn skal fjernes fra hjemmet

I Grønland er det desværre sådan, at flere og flere børn fjernes fra deres forældre og bliver anbragt andre steder. Enten hos plejeforældre eller på børnehjem. Det ser Demokraterne som et stort samfundsproblem, og derfor skal der sættes fokus på fjernelsen af børn.
Skrevet af Peter Troelsen
19. februar 2013 11:58

I 1994 blev der udgivet en undersøgelse af børn og unges anbringelser uden for hjemmet, som viste, at 4,3 procent af alle 0-17-årige børn i 1992 var anbragt uden for hjemmet. I 2006 var dette tal steget således, at omkring 6 procent af alle børn og unge var anbragt uden for hjemmet.

-Jeg tror ikke, at stigningen bunder i, at der er kommet flere tilfælde af omsorgssvigt. Vi er i samfundet blevet bedre til at spotte de tilfælde, der er, og så er det ikke mere tabuiseret i samme grad, som det var da den første undersøgelse blev lavet. Vi har fået uddannet lærerne i skolerne bedre til at tage fat i de tilfælde, de oplever i skolerne og også de sociale myndigheder får flere henvendelser fra bekymrede borgere. Vi skal dog først være tilfredse den dag, da der ikke mere kommer den slags henvendelser, fortæller Justus Hansen til knr.gl.

Demokraterne mener, at forældre, der – frivilligt eller ufrivilligt – får fjernet deres børn, har krav på at få udarbejdet en målrettet indsatsplan, der fokuserer på den enkelte forælder eller det enkelte forældrepar. For nogle er den rigtige indsats måske misbrugsbehandling, mens der for andre måske kan være tale om, at den rette indsats er en behandling mod en specifik psykisk lidelse. For atter andre er det måske en helt tredje ting, man skal målrette indsatsen imod.

-Det kommer til at koste samfundet et betragteligt beløb at lave den slags handleplaner, men jeg er helt sikker på, at de penge kommer mangefold igen, når vi får ungdommen ind på et spor, hvor de for eksempel begynder at uddanne sig. Vi skal i disse tilfælde ikke lade os begrænse af økonomi, men sætte ind så hurtigt som muligt. På den måde vil vi også sikre, at en langt større del af en ungdomsårgang kommer i arbejde og ikke skal forsørges af det offentlige. I den sidste ende betyder det flere penge i statskassen, fastslår Justus Hansen, der stiller op til valget for Demokraterne.