EU´s udbudsregler afgørende for tabet af servicekontrakten på Thule Air Base
Ifølge EU-s regler må ét lands nemlig ikke give nationale selskaber fortrinsret frem for andre landes selskaber i en udbudsrunde.
I 2013 gik Udenrigsministeriet væk fra at forhåndsgodkende selskaber, der ønsker at byde på servicekontrakten. Det har ministeriet tidligere gjort for at sikre, at kontrakten gik til et grønlandsk eller dansk firma - sådan som en forsvarsaftalen mellem Danmark og USA fra 1951 kræver.
Men det har en vurdering fra den danske kammeradvokat ændret på, forklarede udenrigsminiser Martin Lidegaard:
- Og i den vurderer man altså, at Danmark kan komme på kant med EU-retten. For ganske vist foregår det rent fysisk i Grønland. Og det er grønlandske love, der gælder i Grønland. Det gælder også arbejdsmarkedslove og så videre. Og det er USA, der udbyder. Og Danmark må ikke - heller ikke selv om det foregår i et andet land - aktivt fortrinsstille danske virksomheder.
Men den forklaring købte medlemmerne af Grønlandsudvalget ikke.
Her sagde IA’s Johan Lund Olsen:
- Det er EU-retten, der gælder. Men Grønland er jo ikke medlem af EU. Også med pavens velsignelse. Kan udenrigsministeren redegøre for, hvorfor arbejdet på Thule-basen, som lægger uden for EU, har noget med EU-retten at gøre?
Her er det Anette Wilhelmsen fra SF, som sætter spørgsmålstegn ved, om Thule-basen har helt særegne regler:
- Jeg har simpelthen brug for at vide, om Thule-basen er at anse som en form for arktis Vatikanstat? Altså hvilke love gælder for Thule-basen?
Om det er EU’s regler eller Forsvarsaftalen, der først og fremmest gælder for Thule-basen, må et svar fra Kammeradvokaten vise, lyd det.
Martin Lidegaard mener dog ikke, at der pga. ændringer i forhold til EU’s regler, er sket forandringer til skade for Grønland.
- Vi mener, at det her er bragt i overensstemmelse med EU-retten nu, men med det samme resultat. Det er vores vurdering, og det håber jeg selvfølgelig, vores jurister har ret i.
Der blev også under samrådet stillet spørgsmål om, hvorfor hverken Inatsisartut, Folketinget, Joint Commitee eller Permanent Commitee, hvor både Grønland, USA og Danmark er repræsenteret, er blevet orienteret om de ændrede regler for udbuddet.
