Espersen: Grønlandske politikere er forblændede af selvstændighed
Det skriver han i et debatindlæg i Jyllands-Posten.
Her kritiserer han de grønlandske politikere for at være forblændede af drømmen om et selvstændigt Grønland og ikke forholde sig til, hvordan samfundet vil være uden det danske bloktilskud på knap fire mia. kroner om året, mener han.
LÆS OGSÅ Selvstændighed er svær at se
- De har andre, langt mere storslåede planer: selvstændighed. Den dagsorden har samtlige politiske partier bundet sig til. ‘Processen er sat i gang. Den kan ikke standses,’ jubler de alle. Grønlands ledere er fuldstændig ligeglade med virkeligheden.
Omkring halvdelen af Grønlands offentlige budget er bundet op på bloktilskuddet fra Danmark. Og der mangler stadig at blive lavet nødvendige,økonomiske reformer og få rettet op på bl.a. uddannelsessystemet, påpeger Espersen
LÆS OGSÅ Vi skal bevare rigsfællesskabet
Men det vender de grønlandske politikere bevidst et blindt øje til, lyder kritikken.
- De ved udmærket, at der, hvis landet ikke allerede med bloktilskud skal gå fallit, må ske dramatiske budgetforbedringer, men vælger i stedet at holde højstemte taler.