Endnu ingen forskningsleder til historisk udredning
Der er endnu ikke fundet en forskningsleder til at stå i spidsen for den historiske udredning, som naalakkersuisut og den danske regering igangsatte i juni sidste år.
Udredningen skal til bunds i historien mellem Grønland og Danmark fra Anden Verdenskrig frem til i dag.
Det var forventet, at forskningslederen var udpeget inden udgangen af 2023. Det er forskningslederen, som skal sammensætte det forskerteam fra Grønland og Danmark, der skal grave sig ned i historien.
Men vi må vente lidt endnu.
Naalakkersuisoq for selvstændighed og udenrigsanliggende, Vivian Motzfeldt (S), og den danske uddannelses- og forskningsminister, Christina Egelund (M), arbejder på sagen. Det skriver de i et fælles skriftligt svar til KNR.
- Det kræver en grundig proces at finde den rette kandidat, men som ansvarlige ministre er vi begge fortrøstningsfulde ved, at der snart vil blive udpeget en forskningsledelse, så det vigtige arbejde kan komme i gang, skriver de.
Vivian Motzfeldt overtog ansvaret for udredningen i september 2023 efter en rokade i naalakkersuisut.
Oprindeligt var det Departementet for Uddannelse, der havde ansvaret. Men det var formanden for naalakkersuisut, Múte B. Egede (IA), der endte med at sætte sin underskrift på kommissoriet sammen med uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund.
Det skyldtes, at den forhenværende naalakkersuisoq for uddannelse, Peter Olsen (IA), trak sig som naalakkersuisoq i maj 2023.
Vivian Motzfeldt og Christina Egelund skriver fortsat:
- Departementet for Selvstændighed og Udenrigsanliggender og Uddannelses- og Forskningsministeriet er i tæt dialog om at finde den helt rigtige forskningsledelse til at løfte opgaven med at gøre os klogere på vores forbundne historier.
KNR har efterspurgt et interview med begge ministre, men det har ikke været muligt.
Vi vil gerne have spurgt om, hvorfor der endnu ikke er fundet en forskningsleder, hvilke udfordringer de oplever, og om udredningen fortsat forventes færdig inden for fem år, som hidtil har været meningen.
Skal skabe en dybere forståelse
Den kommende forskningsleder skal tilknyttes Ilisimatusarfik.
Rektor på Ilisimatusarfik, Gitte Adler Reimer, oplyser til KNR, at de endnu ikke har hørt noget officielt fra Departementet for Selvstændighed og Udenrigsanliggender og Uddannelses- og Forskningsministeriet, hvad angår forskningslederen.
Hvilke emner, der helt konkret skal granskes i udredningen, står ikke klart i kommissoriet. Men nogle af de emner, der har været på dagsordenen, er blandt andet fødestedskriteriet, nedlagte bygder og bortadoptioner af grønlandske børn.
Ifølge kommissoriet er udredningens formål at få en dybere forståelse for historien, og hvordan dansk politik har påvirket den grønlandske befolkning.
Da kommissoriet blev præsenteret i juni sidste år, sagde formanden for naalakkersuisut Múte B. Egede:
- Jeg håber, at udredningen når frem til, at folk, der er blevet uacceptabelt og uretfærdigt behandlet, får grundlag for at komme videre med de ting, der er foregået for deres vedkommende, men også som et helt samfund.
- Og at man fra dansk side begynder at se, at man ikke har været en god kolonimagt, som man selv påstår. At der også er sket ting, som er dybt uacceptable, sagde Múte B. Egede.
Følelserne sad ude på tøjet i Inatsisartutsalen i maj 2022, hvor spiralsagen og afkolonisering blev diskuteret blandt politikerne.
Kort tid efter, i juni 2022, blev naalakkersuisut og den danske regering enige om, at der skal foretages en udredning af historien imellem de to lande.
Oprindeligt skulle kommissoriet, som er selve grundlaget for udredningen, være klar i oktober 2022, men blev udskudt på grund af det danske folketingsvalg.
