Alt skal frem i lyset, når Grønland og Danmark graver i fælles historie

For første gang i historien skal der laves en udredning af Grønland og Danmarks fælles historie fra Anden Verdenskrig og frem til i dag. Det er nødvendigt, mener formanden for naalakkersuisut, Múte B. Egede, og den danske minister Christina Egelund

Skrevet af Ann-Sophie Greve Møller, Nukaaka Tobiassen

26. juni 2023 07:10

Nye kapitler skal åbnes i historien mellem Grønland og Danmark, når en udredning skal undersøge, hvad der egentlig er sket i historien fra Anden Verdenskrig og frem til i dag.

Torsdag præsenterede formanden for naalakkersuisut Múte B. Egede (IA) og den danske uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) kommissoriet, som er selve grundlaget for udredningen.

Ifølge Múte B. Egede skal udredningen gøre op med den gængse fortælling om Danmark som den gode kolonimagt.

- Jeg håber, at udredningen når frem til, at folk, der er blevet uacceptabelt og uretfærdigt behandlet, får grundlag for at komme videre med de ting, der er foregået for deres vedkommende, men også som et helt samfund.

- Og at man fra dansk side begynder at se, at man ikke har været en god kolonimagt, som man selv påstår. At der også er sket ting, som er dybt uacceptable, siger Múte B. Egede efter dagens pressemøde i Hans Egedes Hus i Nuuk.

Også fra et dansk perspektiv er det nødvendigt at grave i historien, mener Christina Egelund.

- Udredningen skal først og fremmest føre til, at de forbundne historier, der er mellem Grønland og Danmark, bliver skrevet, som de var. At man får alt mørket frem i lyset og får det beskrevet, så vi kender den historie, vi står på, siger hun.

Gemte historier i hjertet og hjerner

I de senere år har sager som eksperimentbørnene, spiralskandalen og juridisk faderløse kastet grus i forholdet mellem Grønland og Danmark.

Den historiske udredning

Udredningen skal undersøge historien mellem Grønland og Danmark fra Anden Verdenskrig og frem til i dag. Blandt andet de danske politiske beslutninger, der har haft konsekvenser for den grønlandske befolkning. Det kan være sager som fødestedskriteriet, nedlæggelse af grønlandske bosteder og bortadoptioner af grønlandske børn.
Der er afsat fem år til udredningen.
Den finansieres af den danske regering med 45 millioner kroner.
Der skal udpeges en forskningsleder, som tilknyttes Ilisimatusarfik. Forskningslederen udvælger et forskerhold, der består af forskere fra Grønland og Danmark.
Befolkningen skal inddrages i udredningen via dialog, hvor forskerholdet skal rejse rundt og tale med befolkningen.

Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Vis mere

- Der vil uden tvivl under denne udredning dukke andre uacceptable begivenheder op. Derfor er det efter min mening nødvendigt, at man i udredningen er åben over for endnu ukendte begivenheder, siger Múte B. Egede.

Udredningen skal finde sted over de næste fem år, hvor et forskerhold bliver tilknyttet Ilisimatusarfik.

Der skal udpeges en forskningsleder inden årets udgang, som skal udvælge et forskerhold, der både kommer til at bestå af forskere fra Grønland og Danmark.

Og så skal både den grønlandske og danske befolkning inddrages i udredningen.

- Der er mørke kapitler i den historiske relation, og mon ikke der dukker andre kapitler op, som vi ikke kender til, siger Christina Egelund og fortsætter:

- Derfor er det også en del af den historiske udredning, at forskerne skal rejse rundt og tale med folk, så vi får skrevet de ting ned, som i dag kun eksistere i folks hjerner og hjerter eller i tale.

Afviste forsoning

Det er ikke første gang, den grønlandske befolkning åbner op for de oplevelser, de har haft under dansk politik i landet.

Også tilbage i 2013 spøgte kolonitiden, da det daværende naalakkersuisut med Aleqa Hammond fra Siumut i spidsen satte gang i forsoningskomissionen, som skulle undersøge historien fra Anden Verdenskrig og frem til i dag.

De her udredninger er i gang

Udredning af spiralsagen. I maj måned blev udredningen om spiralsagen sat i gang. Udredningen skal afdække den historiske kontekst for den svangerskabsforebyggelsespraksis, der blev indledt i Grønland i 1960’erne og frem til 1991. Grønland hjemtog sundhedsområdet i 1992. Udredningen forventes at være færdig i maj 2025.
Udredning af afviklingen af Grønlands kolonistatus. I maj måned 2022 blev Inatsisartut enige om, at der skal foretages en udredning af afviklingen af Grønlands kolonistatus i 1953, og hvorvidt Danmark levede op til FN’s krav om afkolonisering. Der er fremlagt et kommissorium for udredningen, men på forårssamlingen i marts foreslog naalakkersuisut, at udredningen udskydes. Det skyldes, at der ikke er fundet et grønlandsk forskningsinstitut, der kan foretage udredningen indenfor fristerne. Det vurderes, at udredningen vil koste mellem 4,5 og 6 millioner kroner.
Historisk udredning af forholdet mellem Grønland og Danmark. I juni 2022 blev naalakkersuisut og den danske regering enige om at igangsætte den historiske udredning, der skal undersøge historiske forhold fra Anden Verdenskrig og frem til i dag. Der er afsat 45 millioner kroner til udredningen, som den danske regering finansiere. Det forventes, at udredningen er færdig inde for fem år.

Vis mere

Dengang afviste den daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), at der var behov for en forsoning.

Men helt anderledes står det til i dag, understreger Christina Egelund.

- Vi er enige med den grønlandske regering om, at vi er et sted i historien nu, hvor det skridt skal tages og historien skal skrives rigtigt, som den var, siger hun.

Christina Egelund, kommer vi med udredningen til at se flere undskyldninger og erstatninger til den grønlandske befolkning?

- Jeg tror, det er vigtigt, at tage sagerne i deres rigtige rækkefølger. En forudsætning for, at vi fra dansk side kan forholde os til historien, er, at man kender den, og at den er velbeskrevet, siger hun.

Hvis du har fundet en fejl i artiklen, kan du skrive til os her.