Debat om free association: En måde at komme ud af et ulige forhold til Danmark
Free association har været en diskussion i årtier, og med Grønlands nye forfatningsudkast er diskussionen blusset op igen.
Også på Ilisimatusarfik blev free association diskuteret onsdag på et seminar, der var arrangeret af Dansk Institut for Internationale Studier og Nasiffik, center for Udenrigs- og sikkerhedspolitik. Her deltog flere studerende, forskere og politikere.
For ifølge Rasmus Leander, forsker i udenrigsforhold og centerleder af Nasiffik, er det vigtigt, at free association bliver debatteret grundigt.
- I Grønland er der i højt grad brug for, at vi får en mere nuanceret debat om free association, og vi bliver nødt til at have erfaringer fra andre lande for at få en diskussion, siger han.
Fra Rigsfællesskab til free association
Allerede i starten af årtusindskiftet begyndte politikerne at diskutere free association som en løsning for at få Grønland et skridt tættere mod selvstændighed.
Med en free association-aftale er udgangspunktet, at Grønland stort set bliver en selvstændig stat med suverænitet og egen forfatning, men hvor man tilvælger et samarbejde med et andet land, eksempelvis Danmark, om udvalgte områder.
- Rigsfællesskabet startede med, at det var Danmark, der bestemte det hele, og så har Grønland fået mere beslutningskompetencer hen af vejen. Med free association vil det være en omvendt situation, hvor det er Grønland, der beslutter, hvad man gerne vil samarbejde om, siger Rasmus Leander.
Samtidig forklarer Rasmus Leander, at man ikke nødvendigvis behøves at lave en aftale med Danmark, selvom andre free association-aftaler er lavet i samarbejde med den tidligere kolonimagt.
- Det er en af de lidt nyere debatter, om man skulle vælge at kigge mod USA eller Canada, siger han.
Økonomisk set hvor meget kræver en free association-aftale i forhold til bloktilskuddet, vi har i dag?
- Danske statsministre har sagt, at så går bloktilskuddet væk meget hurtigt. Men det vil simpelthen kræve en forhandling mellem den grønlandske og danske regering, om, hvad der skal ligge i det økonomiske. Og så kan Grønland også vælge at få økonomiske aftaler med andre partnere som EU eller USA, siger Rasmus Leander.
Baseret på en misforståelse
Qivioq Løvstrøm, der er studieadjunkt på Ilisimatusarfik, har også beskæftiget sig med debatten.
Hun mener også, at det er en vigtig debat, da Grønland aldrig fik forelagt muligheden for en free association-aftale, som andre koloniserede lande fik efter Anden Verdenskrig, hvor FN's afkolonisering begyndte.
Ifølge FN skulle de daværende koloniserede lande foreligges tre muligheder: enten at blive en ligeværdig del af metropolen, at få selvstændighed med det samme, at eller at indgå i en free association-aftale, hvor man kunne blive selvstændig på sigt.
Men Landsrådet i 1953 fik kun forelagt to af mulighederne, enten at blive selvstændig uden støtte fra Danmark, eller at blive amt i den danske stat.
Og den viden er med til at skabe ny debat om free association, mener Qivioq Løvstrøm.
- Historier som eksempelvis spiralskandalen eller juridisk faderløse, hvor Danmark har afvist erstatning, gør, at der er en uretfærdighedsfølelse og afmagt i samfundet. Man kan derfor mærke et ønske om at debattere free association, fordi det er en måde at komme ud af det ulige forhold med Danmark, siger hun.
Men det er vigtigt også at kende til de udfordringer, der kan være i free-association aftaler, mener Rasmus Leander.
Og der kan man lære af de stater, der allerede er en del af free association-aftaler.
- Vi har nogle erfaringer fra andre lande, hvor det ikke altid er helt rosenrødt. Eksempelvis er der nogle af de amerikanske aftaler, hvor man er bange for at miste den økonomiske støtte, hvis man laver aftalen om. Ligesom det statsborgerskab man har kan blive lidt mudret, siger han.
