Elever klar til juleforestilling på Nationalteatret

På Nationalteatret går skuespillereleverne og glæder sig til det bliver december og snart jul. For her skal de for første gang optræde i juleforestillingen "Barndomserindringer".
Kostumeprøve Foto © : Nationalteatret
Skrevet af Inge S. Rasmussen
22. november 2016 08:21

Forestillingen handler om barndomsminder fra bygden Saqqaq fra slutningen af 60'erne, før bygdefolk begyndte at flytte til byerne. Før det bliver jul hører vi om de fire årstider og hvordan børn og voksne forbereder sig til vinteren.

Det er en familieforestilling, der især henvender sig til børn fra fem år og opefterfortæller teatret i en pressemeddelelse.

Barndomsminderne er leder af skuespillerskolen, Varste Mathæussens egne erindringer. Det er hende der har skrevet manuskriptet og opsætter forestillingen.

Under forberedelserne har eleverne blandt andet øvet med sangeren Karina Møller.

Desuden har de været i Uummannaq, hvor de sang og spillede med børnene fra børnehjemmet, blandt andet til optagelser til Julehilsen til Grønland på DR.

Forestillingen "Barndomserindringer" spilles på Nationalteatret i to weekender, den 3., 4. samt 10. og 11. december. Alle dage klokken 14.