Elever introduceres til efterskolelivet på camp

Uddannelsesstyrelsen har i samarbejde med Forening Grønlandske Børn arrangeret camp for nye grønlandske efterskoleelever i Danmark.
I år er der omkring 300 nye, grønlandske efterskoleelever i Danmark, hvoraf 130 har deltaget i de to camps, der har været i sidste uge i Rejsby Europæisk Efterskole ved Skørbæk i Sønderjylland. Foto © : PR foto
Skrevet af Simon Uldum
18. august 2018 15:49

Det er første gang der bliver arrangeret camp for grønlandske efterskoleelever i Danmark. Her skal de lære om den danske kultur, hvad der kræves på de forskellige efterskoler, rejser med tog og bus, rejseplanen, Mobilepay og hvordan det er, at være teenager Danmark.

LÆS OGSÅ Efterskolenetværk sænker frafaldet

Campen varer i tre dage, der starter lige før efterskolestart, og formålet er, at introducere eleverne til efterskolelivet i Danmark, så de ikke får et kæmpe chok, når de starter, oplyser Det Grønlandske Hus i Aarhus i en pressemeddelelse.

- Den camp, der sluttede i fredags, var totalt fyldt op, så vi må sige, at det har været en succes, fortæller Søs Hald fra Det Grønlandske Hus i Aarhus, og planen er, at det skal gentages næste år.

I Region Midtjylland er der i år 80 nye efterskoleelever fordelt på 29 efterskoler.

LÆS OGSÅ Elever skal forberedes bedre til efterskoleliv i Danmark