Ekspertgruppen for råstofbeskatning

Den ventede ekspertgruppe, der skal rådgive Naalakkersuisut om råstofbeskatning er netop udpeget af Naalakkersuisut.
Skrevet af Oline I. Olsen
31. januar 2013 06:50

Her er professor og formand for økonomisk råd, Torben M. Andersen udpeget til formandsposten, mens resten af ekspertgruppen endnu ikke er udpeget, men skal vælges ud fra deres indsigt og viden om internationale skatteforhold i olie og mineindustrien.

- Vi vil gerne sikre at Grønland til hver en tid få økonomisk mest ud af vores eventuelt kommende råstofindustri, siger Naalakkersuisoq for finanser, Maliina Abelsen.

-Det som bare er meget meget vigtigt, det er at arbejdsgruppen får kigget på den balance, der er nødvendig at have, nemlig at have, at vi skal kunne tiltrække nogen til at have investeringer her i landet. Hvis vi skal have gang i et helt nyt erhverv, som er råstofsektoren, siger medlem af Naalakkersuisut for finanser Maliina Abelsen.

Naalakkersuisut har i dag godkendt det kommissiorium for ekspertgruppen, der skal sikre en uafhængig rådgivning om den grønlandske råstofstrategi, for at sikre Grønland indtægter.

- Vi vil gerne sikre til hver en tid at Grønland får en allermest ud af en eventuelt kommende mineindustri i landet. Eller den forestående mineindustri og råstofindustri, siger Maliina Abelsen. Ekspertgruppen skal med professor Torben M. Andersen analyserer og vurdere den nuværende skattelovgivning for virksomheder, for at vurdere om lovgivningen er tilstrækkelig til at sikre Grønland indtægter fra råstofs projekter. Og for det andet skal de anbefale en beskatningsstrategi på hårde mineraler, kulbrinte og vandkraftområdet.  Og Naalakkersuisut forventer helt klart at ekspertgruppen kan komme med anbefalinger, der blandt andet kan minimerer risikoen for ulovlig ”transferpricing”.

-Så, vi forventer at få nogle solide anbefalinger. Det er ikke sikkert at vi vil følge dem, men sådan er det med kommissioner, men det er nødvendigt at vi bruger den bedste viden vi kan finde rundt omkring i verden, så vi kan træffe beslutninger på oplyst grundlag, siger Naalakkersuisoq for Finanser Maliina Abelsen.

Naalakkersuisut forventer at ekspertgruppen udkomme med deres første rapport til april 2014, og den næste i juli 2014.