Eksperter: Behov for et stærkere skattevæsen

Efter de seneste dages fokus på, om Grønland mon vil blive snydt for skatteindtægter af de multinationale råstofselskaber, melder Naalakkersuisut ud, at der er styr på det. To fagfolk giver dem ret i, at lovgivningen i og for sig er okay. Spørgsmålet er bare, hvorvidt vi kan finde ud af at håndhæve den.

I en pressemeddelelse forsøger Naalakkersuisut at mane bekymringerne om såkaldt transfer mispricing til jorden. Det vil sige, når et selskab sælger sine varer til underpris til et andet selskab i samme koncern, som typisk ligger i et skattely-land. Dét selskab sælger så varerne videre til markedspris. Dermed har man flyttet overskuddet i skattely og undgår på den måde at betale skat til det land, som egentlig har krav på det.

- Naalakkersuisut er opmærksom på problemet og vil sikre sig, at vi får de skatteindtægter, vi er berettiget til, lyder det fra naalakkersuisoq for finanser Maliina Abelsen og naalakkersuisoq for erhverv og råstoffer, Ove Karl Berthelsen.

I pressemeddelelsen redegør de for, hvordan den gældende lovgivning beskytter imod den slags krumspring fra selskabernes side. Det sker først og fremmest igennem reglen i Råstofloven om, at selskabet skal have hjemsted i Grønland, og at selskabet skal handle til markedspriser.

Professor i skatteret ved Aarhus Universitet, Jan Pedersen, giver Naalakkersuisut ret i, at den grønlandske lovgivning som sådan ser fin ud, men:

- Én ting er at have en lovgivning, som forsøger at sikre at skatteprovenuet fastholdes i Grønland, hvor det hører hjemme. En anden ting er, hvordan virkeligheden ser ud, siger Jan Pedersen, der har beskæftiget sig indgående med transfer mispricing.

- Erfaringerne fra i al fald Danmark er, at de mulitinationale koncerner er meget vedholdende og forsøger at slippe udenom de love og regler, der sættes op for at sikre at beskatningen foregår i dette tilfælde i Grønland. Og de har jo eksperter til at finde de huller, der findes i skattelovgivningen, og det må man påregne også vil ske i Grønland, slår professoren fast.

- Afhænger det hele af, hvor god en kontrolinstans vi har?

- Ja, det gør det faktisk. Fordi det dér med at de multinationale selskaber skal handle på armslængdevilkår, d.v.s. hvis man køber og sælger, skal det ske til markedsmæssige priser, det er jo et godt og smukt princip. Men hvordan fastsætter man værdierne? Det har vist sig i praksis i Danmark og alle andre steder, at det er meget vanskeligt, lyder det fra Jan Pedersen, der mener Grønland får brug for ekspertbistand til at kontrollere selskaberne.

Statsautoriaseret revisor og indehaver af Grønlands Revisionskotor, Knud Østergaard, er enig med Naalakkersuisut i, at lovgivningen er som den skal være, og han er samtidig lidt mere optimistisk, også når det gælder håndhævelsen af den.

- Det er jo myndighederne, der har fat i den lange ende, fordi det er virksomheden, som skal dokumentere, at handlerne sker på armslængdevilkår. Og virksomhederne skal, inden de overhovedet handler med hinanden, lave en beskrivelse af transaktionstyperne og metoden for afregning. Og hvis den dokumentation ikke er god nok, så har skattevæsnet jo mulighed for at forhøje deres indkomst, siger Knud Østergaard.

Han medgiver dog, at der vil blive behov for et stærkere skattevæsen i Grønland i den forbindelse:

- Jeg er ikke bekymret. Men jeg er da med på, at skattevæsnet i Grønland skal oprustes, så de også kan tackle den problemstilling, siger Knud Østergaard.

Naalakkersuisut skriver da også i pressemeddelelsen, at det er deres hensigt, at opnormere kontrolressourcerne i takt med behovet herfor.

Kommentarer



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Live flyinformation ank./afg.

TTV s 350 Aktuel TV oversigt

TTV s 610 Aktuel Radio oversigt