Ekspert: USA kan frit sætte radarer op i Grønland
Det står i princippet USA frit for at sætte flere militære radarer op i Grønland ifølge Forsvarsaftalen mellem Kongeriget Danmark og USA fra 1951.
Det vurderer flere eksperter, som KNR har talt med.
En af dem er Henrik Gram Pedersen, leder af Center for Arktiske Sikkerhedsstudier ved Forsvarsakademiet i København.
Forsvarsaftale fra 1951
I Forsvarsaftalen mellem USA og Kongeriget Danmark fra 1951 står der i artikel II, at landene skal enes om nye forsvarsområder i Grønland, og hvordan områderne skal drives.
Aftalen har siden fået adskillige tillæg.
I Igaliku-aftalen fra 2004 blev det præciseret, at Pituffik i dag er det eneste amerikanske forsvarsområde i Grønland, og at Grønland skal konsulteres, hvis det skal ændres.
- Det vil være min forståelse, at med ånden i aftalen vil USA kunne opstille radarer i Grønland, siger han.
Men det vil ikke - som i 1950'erne, hvor USA fik adgang til at oprette Pituffik og andre militære områder i Grønland - ske uden samtykke fra Grønland.
I dag sidder Grønland med ved bordet, når Danmark drøfter sager, der vedrører forsvaret i Arktis. Og hvis der skal stilles flere radarer op, vil det kræve, at Naalakkersuisut og den danske regering nikker ja.
- Jeg tror, at med den politiske virkelighed, der er i dag, vil det være en forhandling mellem de tre lande. Det vil det også være i forhold til, hvem der skal drive de radarer, siger Henrik Gram Pedersen.
Mulig gevinst for Grønland
Ligesom den danske regering bekræfter Naalakkersuisut, at der er en dialog i gang med amerikanerne om blandt andet flere radarer i Grønland.
Også formanden for Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Udvalg, Pipaluk Lynge-Rasmussen (IA), siger, at hun er positiv over for nyheden.
LÆS OGSÅ Naalakkersuisut reagerer: Flere amerikanske radarer i Grønland er ok, men…
Men ifølge Ulrik Pram Gad, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), er det langt mere interessant, hvem der kommer til at stå for driften af radarerne i Grønland.
For Grønland vil formentligt ønske noget til gengæld for at lægge fjeld til flere amerikanske radarer, vurderer han.
- Grønland kunne have en interesse i det, hvis man kan få noget ud af, at en grønlandsk selvstyreejet virksomhed driver det. Så kan man måske tjene penge på det, eller man kan være sikker på at indrette det til civilt brug, siger han.
Radarerne kan eventuelt bidrage til overvågning af civil fly- eller skibstrafik i Grønland, som er vigtig i forbindelse med miljøforurening, SAR-opgaver eller fiskerikontrol.
I 2018 meddelte USA, at landet ønsker at investere i den grønlandske infrastruktur, så det kommer både den civile befolkning og det amerikanske forsvar til gavn.
Mindre aggresivt over for Rusland
Samtidig kræver det nogle diplomatiske overvejelser, mener Ulrik Pram Gad.
For selv om ønsket om bedre overvågning af Arktis især kommer fra USA, kan det være i Danmarks interesse at drive radarerne og dermed have fri adgang til informationerne fra dem. Til gengæld er det en ekstra post i Forsvarets budget.
- Der vil Danmark jo givet vis være interesseret i, at de vil være en del af Forsvaret i Grønland. Omvendt bliver det formentligt relativt dyrt, siger Ulrik Pram Gad.
LÆS OGSÅ Danmark og USA: Flere amerikanske radarer kan være på vej i Grønland
Sidst, men ikke mindst, vil det virke mindre provokerende over for Rusland, hvis Danmark står alene eller sammen med Grønland af driften af radarne.
- Det sidste hensyn, man kan tage, og mindre provokerende og optrappende på Rusland, vil være, hvis det er en lille småstat som Danmark, der driver radarne, end hvis det er en udvidelse af supermagten USAs tilstedeværelse i Grønland, siger Ulrik Pram Gad.
