Ekspert om anbringelser: Et godt hjerte og ekstra plads er ikke nok

Et veluddannet personale er vigtigere end de fysiske rammer, hvis anbragte børn skal trives. Og hvis ingen af delene er i orden, er det forfærdeligt for børnene, understreger lektor.
Bonnie Jensen er lektor ved Ilisimatusarfik, hvor hun i årevis har beskæftiget sig med anbragte børn og unge. Hun understreger, at et uddannet personale er meget vigtigt for anbragte børn. Foto © : Christine Ingemann
31. marts 2024 13:37

Hvad skal der egentligt til for, at en døgninstitution er velfungerende, og at anbragte børn kan trives?

Det har KNR spurgt Bonnie Jensen, der er lektor og centerleder ved afdeling for socialt arbejde på Ilisimatusarfik, om.

Det gør vi efter, at vi i de seneste dage igen har bragt en række artikler om det tidligere turistfirma Nuuk Outdoor. Firmaet, som for nyligt at skiftet navn til Isunngaq, har i længere tid haft ansvaret for en række anbragte børn.

Bonnie Jensen vil ikke forholde sig konkret til Isunngaq, men fortæller mere generelt om, hvad udsatte børn og unge har brug for, når de anbringes. 

Bonnie Jensen har beskæftiget sig med anbragte børn i årevis og er en af dem, der ved allermest om det her i landet her. Og hun peger først og fremmest på et uddannet personale, som en afgørende faktor for en god døgninstitution:

- Hvis du spørger mig, hvad der gør en døgninstitution velfungerende eller velegnet, så er noget af det allervigtigste, at der er veluddannede og erfarne medarbejdere. Og at der blandt medarbejderne er en høj anciennitet og stabilitet.

- Der skal simpelthen være et stabilt pædagogisk fundament, siger hun.

Vigtigt med uddannede pædagoger

Det handler om, at pædagogisk arbejde er omsorgsarbejde og relationsarbejde.

- Og hvis man skal have en god relation til sin omsorgsperson, så kræver det, at personen er stabil og har barnets interesse for øje på en professionel måde, forklarer Bonnie Jensen.

I et svar fra naalakkersuisoq for børn og unge, Aqqaluaq B. Egede (IA), om forholdene på døgninstitutionerne fra januar i år, lyder det ellers, at det først og fremmest er vigtigt, at personalet er ”omsorgsfuldt og nærværende”. 

​Bonnie Jensen forholder sig ikke specifikt på Aqqaluaq B. Egedes udtalelse, men understreger, at omsorg og nærvær er vigtigt. Det kan bare ikke stå alene, forklarer hun.

- Når du spørger mig, så er det et helt afgørende parameter, at personalet er uddannet og stabile. For den pædagogiske kvalitet har altid været et emne i anbringelsesdebatten, siger hun og understreger, at det pædagogiske arbejde altså langt fra ”bare” er at passe børn.

- Det er pædagogerne, der skal give børn det hjem, som de har mistet. Det er en helt utrolig vigtig opgave. Og jeg mener egentlig, vi skal tage den opgave lidt mere alvorligt og give mere anerkendelse.

Må ikke blive en wild west-situation

Ud over personalet er der også stor forskel på, hvilke fysiske rammer døgninstitutioner kan tilbyde.

Bonnie Jensen forklarer, at de fysiske rammer er knap så vigtige, hvis personalet er stabilt og uddannet til opgaven. Det betyder dog ikke, at det er helt ligegyldigt, hvor og hvordan børn og unge bor, når de er anbragt.

Begge dele er nemlig hver især afgørende for, at et barn kan trives, understreger hun:

- Hvis personalegruppen er fuldtallig, og er veluddannet, dedikeret, engageret og alt det der, så kan det godt gå an, at de fysiske rammer ikke er topmoderne. Men når det er sagt, så skal det alligevel være hygiejnisk og sikkert.

Samtidig peger hun også på, at en bolig til et anbragt barn selvfølgeligt skal overholde børnekonventionen og afspejle det omkringliggende samfund. For eksempel skal børnene helst have deres egne værelser.

Hvad så hvis ingen af delene er opfyldt?

- Ja, så er det rigtig synd for børnene, siger Bonnie Jensen.

- Prøv at forestille dig at bo et sted, som er superdårligt. Et sted, du virkelig ikke kan lide at bo. Sammen med en masse mennesker, du ikke kan lide at være sammen med, og som du oplever ikke nødvendigvis vil dig det bedste, siger hun og tilføjer:

- Det siger jo sig selv, at det er forfærdeligt. Det ville være forfærdeligt for et voksent menneske. Og det er ikke mindre forfærdeligt for et barn.

Derfor mener hun også, at det i udgangspunktet er vigtigt, at institutioner, hvor børn og unge anbringes, har været igennem en godkendelsesproces.  

- Jeg vil sige, at det er vigtigt, at institutionerne er godkendte. Som samfund har en forpligtigelse til at sikre, at børn modtager den hjælp og omsorg, de har brug for.

- Det er vigtigt, at det ikke er en ”wild west-situation”, hvor alle med et godt hjerte og en ekstra kvadratmeter kan tage et barn ind, lyder det.