Ekspert: Kommunerne skal sætte ord på det gode liv

Det er godt, at der endelig er formuleret et konkret ønske om hjælp fra kommunerne. Men hvis Grønland for alvor skal lykkes med at forbedre socialområdet, skal der være en klar beskrivelse af, hvad et godt samfund er, mener ekspert.
Steven Arnfjord er glad for, at kommunerne har formuleret konkrete ønsker til, hvilken form for dansk hjælp, de har brug for på socialområdet. Foto © : Ilisimatusarfik
16. september 2019 07:36

Hvis kommunerne får opfyldt deres ønsker om hjælp fra Danmark, betyder det, at 65 nye medarbejdere, som er alt fra psykologer og pædagoger til terapeuter og sagsbehandlere kommer til Grønland.   

Og det skal nok hjælpe på de bunker af sager, der har hobet sig op, mener sociolog og afdelingsleder ved Afdeling for Samfundsvidenskab på Ilisimatusarfik, Steven Arnfjord.

- Hvis vi har et scenarie, hvor vi tænker, at de her medarbejdere er ekstremt velforberedte på de kommuner, som de kommer ud i, så kan de selvfølgelig bidrage. Men ting tager tid. Det tager tid for medarbejdere at vænne sig til den organisationsstruktur, vi nu engang har her, siger han.

Det kræver grundig oplæring

Udover kulturelle og sproglige forskelle, så kommer de nye medarbejdere nemlig fra et af verdens mest finmaskede og avancerede velfærdssamfund. Det er selvfølgelig ikke et perfekt system, men det er et system, der er gennemprøvet i flere hundrede år, forklarer Steven Arnfjord.

Derfor vil de nye medarbejdere uden tvivl stille spørgsmål til, hvilken strategi der skal følges, og hvilke værdier der er vigtigst.

LÆS OGSÅ Danske medarbejdere kan hjælpe kommuner af med sagsbunkerne

Og det kan blive svært at svare på i kommunerne, mener han.

- Hvad er velfærd?, spørger Steven Arnfjord retorisk. 

For selv ikke med alverdens medarbejdere kan man forbedre socialområdet ude i kommunerne, så længe der ikke er en overordnet strategi for, hvilket samfund der skal skabes.  

- De fleste politikere taler om, at vi skal have mere velfærd, så borgerne har det godt, men det er en politisk floskel, siger Steven Arnfjord.

- Hvordan forstår vi det gode liv herhjemme? Hvordan forstår vi det helt oppe fra toppen?, lyder det fra eksperten.

Her vil en social strategi kunne bruges til at lede alle medarbejderne på samme spor, mener han. 

- Det er et politisk redskab, som kan omsættes til ren praksis ude i kommunerne.

LÆS OGSÅ Ønskeliste: Kommuner beder Danmark om medarbejdere, boliger og uddannelse

Steven Arnfjord efterlyser, at kommunerne får lavet nogle overordnede sociale strategier og får dem publiceret på deres hjemmesider, så folk og ikke mindst medarbejderne har noget at navigere efter.

Og så mener han, at en helt overordnet strategi fra Naalakersuisut også vil hjælpe kommunerne. 

Baggrund

Fire af landets fem kommuner har lavet udførlige lister om, hvilken hjælp de har brug for, for at få løst nogle af problemerne på socialområdet for børn og unge.

Tasiilaq kom i vælten tilbage i maj efter en dokumentar på DR om de massive sociale problemer, byen har. Men Tasiilaq er ikke alene om problemerne. Derfor har Inatsisartut pålagt Naalakkersuisut at bede Danmark om hjælp for at få forbedret forholdene for børn og unge i hele landet.

Det har ført til en lang og udførlig liste med ønsker om medarbejdere, nye institutioner, mere uddannelse til de nuværende medarbejdere, mere samarbejde mellem myndighederne og fokus på sundhedsfremmende og forebyggende arbejde.