Ekspert: Grønland skal vælge identitet
Spørgsmålet om en grønlandsk grundlov bør ikke kun handle om tilknytningsforholdet til Danmark, men i lige så høj grad om at definere sig selv som samfund.
Grønland har behov for at forholde sig til, hvordan man forener identiteten som et oprindeligt folk med i stadig højere grad at være en statslignende aktør, der forsøger at vinde fodfæste på den internationale politiske og økonomiske scene.
Det pointerer ph.d. og lektor ved Copenhagen Business School, Jeppe Strandsbjerg,der bl.a. beskæftiger sig med geopolitik i Arktis.
- Når man ser på det sammenstød mellem de hævdvundne rettigheder, som delvis er forankret i FN-lovkomplekset, med den virkelighed, som møder én, når man skal ud og agere politisk med store internationale selskaber, så er der helt klar basis for og grund til at lave nogle meget fundamentale diskussioner om, hvordan det grønlandske samfund skal indrettes, siger Jeppe Strandsbjerg.
Et eksempel på sammenstødet er retten til jord.
- Det slående eksempel er forhold til jorden, forholdet til geografien, hvor man de fleste steder i verden har privat ejendomsret over jord. Det har man ikke i Grønland, og det er der mange, der tager for givet i Grønland, og det er der mange uden for Grønland, der ikke har nogen som helst forståelse for, og de fleste ved heller ikke at det er tilfældet.
Problemet kom fx til udtryk, da lokale stensamlere for få år siden blev gennet bort fra det canadiske mineselskab True North Gems' koncessionsområde.
Så skismaet er: Hvor meget skal der tages hensyn til de af FN definerede rettigheder som oprindeligt folk og hvor meget til Grønlands positionering i en global økonomi, der er baseret på privat ejendomsret. Det er det, man her i landet bør begynde at diskutere ifølge Jeppe Strandsbjerg.
Han mener, at det er et perspektiv i debatten, der hidtil er forsømt:
- Der kunne godt være flere kritiske stemmer i det grønlandske civilsamfund i forhold til, hvad det er for nogle prioriteringer, der skal laves, og hvilke omkostninger det har for traditionel grønlandsk levevis, hvis man kan tale om det. Så derfor mener jeg sådan set at diskussionen er det vigtigste. At få en bevidstgørelse om hvilke konsekvenser det har at begynde at lege med mineselskaber, energiselskaber og oliefirmaer og i stigende grad at agere selvstændigt internationalt, slutter Jeppe Strandsbjerg.
