Ekspert: Formandsvalg i Siumut kan ende som magtkamp

Fire kandidater, een stol og stadig fem måneder til formandsvalg. Det kan blive en magtkamp, vurderer ekspert.
- Så man kan vælge at vente til meget kort tid før forsamlingen til sommer. Så man ikke bliver fedtet ind i alle de magtkampe, der er, siger Rasmus Leander Nielsen.
Skrevet af Ane-Marie Petersen
30. januar 2020 06:10

To kandidater har allerede meldt ud, at de stiller op til formandsvalget i Siumut.

To andre overvejer at gøre det. Den ene er Siumuts nuværende formand, og den anden er Siumuts næstformand.

Og der er stadig fem måneder tilbage til generalforsamling i juli.

- Det hænger lidt sammen med, at Erik Jensen allerede er på banen. Så der skal vælges en modkandidat, siger Rasmus Leander Nielsen, der adjunkt i samfundvidenskab på Ilisimatusarfik.

LÆS OGSÅ Karl-Kristian Kruse overvejer at stille op til formandsvalg i Siumut

Erik Jensen meldte ud i november, at han går efter at blive Simuts næste formand. 

Og så er der to andre kandidater, nemlig den nuværende partiformand Kim Kielsen og den politiske ordfører Karl Kristian Kruse. Karl Kristian Kruse meldte ellers ud tilbage i august, at han overvejer formandsposten. Men nu tøver han, efter at Kim Kielsen har sagt, at han overvejer at genopstille.

- Hvis Kim Kielsen fortsætter, er det ikke sikkert, at Karl Kristian Kruse gør. De her ting hænger sammen, også internt i partiet, siger Rasmus Leander.

Der kan være flere flere grunde til, at flere allerede har meldt sig som formandskandidater. 

- Der har været meget kritik af Kim Kielsens lederskab. Han er relativt usynlig og optræder ikke særligt meget i offentligheden. Men Siumut er også et stort parti, og Kim Kielsen er måske ikke er så meget fremme i medierne, siger Rasmus Leander.

Den sidste kandidat, der har meldt sig til formandsposten, er Vivian Motzfeldt. Det gjorde hun 24. januar. 

Man kan også undgå magtkamp

Det er ikke uhørt, at der stiller kandidater op lige inden valget. Der er nemlig mange gode grunde til at stille op i sidste øjeblik, siger adjunkten.

- Som kandidat kan man vælge at vente til meget kort tid før generalforsamlingen til sommer. Så bliver man ikke fedtet ind i alle de magtkampe, der er.

LÆS OGSÅ Kruse: Kielsen stiller op som formand for Siumut

Men der kan også være fordele ved at stille tidligt op - for så har man god tid til at komme i medierne, og folk når at lære en at kende på sociale medier.

- På den måde kan vælgerne og partiapparatet nå at vænne sig til den del. Erik Jensen har allerede gjort det i sommer. kørt det i sommers, der kunne vi lidt regne ud, at han gik den vej. For at udfordre Kim på et tidspunkt.