Efter kryolit-dokumentar: Som at få en knytnæve i maven
Debatten hamrer derudad. For ikke nok med, at det er valgkamp lige nu - en dokumentar om kryolitminen i Ivittuut nær Arsuk har fået antændt folk her i landet.
Det er dokumentaren ”Grønlands Hvide Guld” blev vist på DR i søndags.
- Jeg blev meget overrasket og ked af det. Jeg blev mest overrasket, da jeg så tallene, der viser, hvor meget den danske stat har brugt os til at tjene penge til at udvikle Danmark for, siger Rosa Thorsen, som KNR møder i Nuuk Center i går.
- Måske kunne vi have lavet hospitaler her, og min forfædre ville måske havde bedre livsvilkår. Det er som om, jeg fik en knytnæve i maven.
Hvordan får det dig til at føle?
- Jeg fik forskellige følelser, såsom vred, skuffet og ked af det.
Har dokumentaren været en øjenåbner for dig?
- Jeg er blevet fortalt, at jeg skulle være taknemmelig over det årlige bloktilskud, men så forstod jeg, at danskere også skal være taknemmelige for det forhold, de har til vores land i dag, siger Rosa Thorsen.
Ifølge dokumentaren har Danmark tjent styrtende på minen, fordi skiftende danske selskaber har haft en samlet omsætning på omkring 400 milliarder kroner gennem årene, når omsætningen bliver omregnet til værdien af nutidens valuta.
To professorer i økonomi pointerer dog i udsendelsen, at tallet er behæftet med stor usikkerhed, fordi det ikke er renset for udgifter til selskaberne. Samtidig er de også uenige om, hvordan man omregner beløbet til nutidskroner.
Alligevel står milliarderne også og blinker Helene Geisler i øjnene. Og det berører hende, siger hun til KNR.
- Det uforglemmeligt for mig er, de oplysninger, der kommer frem nu. Jeg blev berørt af det, siger hun.
Hvordan får det dig til at føle?
- Jeg blev så berørt, da jeg så, hvor meget de har udnyttet os, siger hun.
Har dokumentaren været en øjenåbner for dig?
- Jeg synes, vi må anstrenge os mere, især vores politikere bør tage beslutninger om vores land og befolkning, siger hun.
Lars Vetterlain hæfter sig ved, at der primært er danskere med i dokumentaren.
- Der var ikke en eneste grønlænder med til at grave. Det er vores eget land, og det det er mærkeligt og ubehageligt, siger han.
Hvordan får det dig til at føle?
- Det føles som om, vi bliver behandlet som en særskilt gruppe. Vi kunne ellers have gravet efter kryolit selv, men vi er ikke med til det. Det er kun danskere, som har gravet der, siger han.
Har dokumentaren været en øjenåbner for dig?
- Vi bør spørges først om, hvem der skal råstofprojekter her. Det mest sære ved at se dokumentaren er, at de behandlede os som om, at vi bare skulle kigge på dengang.
Flere danske selskaber udvandt kryolit i Ivittuut i 130 år - helt præcis fra 1854 til 1987.
