Ny dokumentar om kryolitminen: Danmark og USA har tjent skyhøjt milliardbeløb
Det har i mange år været kendt, at den nu nedlagte kryolitmine i sydgrønlandske Ivittuut har genereret mange penge. Rigtig mange penge.
Men præcist, hvor stor en værdi minen har haft for den danske økonomi, og hvilken betydning den havde her og i Danmark, har holdet bag den nye dokumentar ”Grønlands Hvide Guld” brugt de sidste tre år på at undersøge.
Og det er et svimlende højt beløb, de er kommet frem til.
- Det er et ret vildt regnestykke. Der har altid været en fortælling om, at Danmark har postet mange penge i Grønland og ikke rigtig fået noget ud af det. Men nu kan man begynde at se på det på en mere nuanceret måde, siger instruktør Otto Rosing.
Otto Rosing står sammen med journalist og instruktør Claus Pilehave bag den nye dokumentar, der søndag har premiere på KNR og DR.
I over 100 år hentede danske selskaber nemlig kryolit op fra den grønlandske undergrund. Fra et gigantisk klippehul i den gamle mineby Ivittuut blev rå kryolit hentet og transportereret til en fabrik i København frem til 1987.
Dokumentaren dykker ned i gamle regnskabsbøger for at udregne, hvilken værdi den gamle kryolitmine havde.
Og her er folkene bag nået frem til, at minen i Ivittuut og kryolitfabrikken i København, der stod for at behandle den grønlandske kryolit, tilsammen har haft en omsætning, der i dag ville svare til 400 milliarder kroner.
Et milliardbeløb, der ifølge dokumentaren er gået til den danske stat, private selskaber og personer i Danmark.
Samtidig har et amerikansk selskab også tjent det samme skyhøje milliardbeløb, mens Grønland skulle kigge langt efter kryolitten – og pengene. Dengang havde Danmark nemlig handelsmonopol i Grønland.
Økonomers forskellige blik
Men et regnestykke, der strækker sig over 135 år, hvor minedriften har været i gang, er ikke helt simpelt. Derfor har holdet bag dokumentaren fået input fra flere økonomer til at lave dén udregning.
Præcist hvor stor en del af omsætningen, der så rent faktisk er kommet Danmark til gode, er økonomerne uenige om.
Torben M. Andersen, der er professor i økonomi og formand for Grønlands Økonomiske Råd, stiller sig skeptisk over for, hvor mange penge af det milliardhøje beløb, der egentlig er kommet den danske økonomi til gavns. Det fortæller han i dokumentaren.
Ifølge Torben M. Andersen er det blandt andet vigtigt at udregne præcist, hvad værdien har været af kryolit dengang. Dernæst trække de udgifter fra, der har været forbundet med at udvinde den for at finde frem til, hvad samfundet kan få ud af ressourcen.
Men spørger man økonomen Arindam Banerjee, der også medvirker i dokumentaren, er det vigtigt at tænke det kolonialistiske forhold ind i regnestykket.
Både det faktum, at Danmark havde handelsmonopol i Grønland, at minedriften blev ledet af et dansk selskab, og at det var danske arbejdere, der førte minedriften, er alt sammen med til at gavne den danske økonomi, siger han i dokumentaren.
Økonomerne er dog enige om, at minen i Ivittuut har genereret mange penge ud af landet. Og spørger man Otto Rosing, føler de to instruktører sig også sikre på regnstykket.
- Vi har været i gang i tre år, og de tal er blevet gennemtygget og gennemgravet igennem de sidste par år, siger han.
Nuancerne skal frem
Otto Rosing, der er fra Ilulissat, har altid hørt historier om den gamle mine og det faktum, at Danmark har tjent mange penge på Ivittuut. Historier, som mange mennesker har talt om, fortæller han. Men ingen vidste præcist hvor mange penge, kryolitminen har resulteret i.
Derfor var det vigtigt for instruktøren at dykke ned i minen og de skyhøje tal.
- Det er en generel fortælling om et land, som er en koloni, og hvordan kolonien er blevet brugt. Jeg tror, at det er godt, at vi får nogle nuancer i debatten, så man kan tale mere 'rent' på en måde, siger Otto Rosing.
Filmskaberen er selv vokset op med en fortælling om, at Danmark hjalp Grønland til at blive et moderne samfund. At Grønland var en form for underskudsforretning for Danmark, som den danske stat postede penge i.
- Denne her historie og de her tal burde have været fremme for lang tid siden. Allerede for 100 år siden skulle man have kendt de her tal. Så ville man have stået i en anden situation i dag som rigsfællesskab.
- Men nu er de fremme, og nu kan vi se på tallene og komme videre derfra. For nu er det ude i det åbne. Jeg tror, at det er vigtigt, at vi afdækker, hvad der er sket. Afdækker sandheden, for det har jo været gemt væk, siger Otto Rosing.
