Du har krav på at blive betjent på dit eget sprog

Nu står det nedfældet sort på hvidt, at er du borger i Kommuneqarfik Sermersooq, så kan du kræve at blive betjent på dit eget sprog, skriftligt som mundtligt, uanset om du er grønlænder eller dansker.
Skrevet af Karsten Sommer
28. oktober 2011 07:31

Kommunalbestyrelsen i Kommuneqarfik Sermersooq vedtog nemlig en sprogpolitik for kommunen på deres møde forleden.

Andre udenlandske medborgere kan blive betjent på deres eget sprog, i det omfang det er muligt, står der derudover i sprogpolitik-beskrivelsen.

Den beslutning medfører samtidig at Kommuneqarfik Sermersooq ønsker at udvikle deres medarbejdernes sproglige kompetencer, så borgerne kan blive betjent bedst muligt.

Derfor bliver der nu også mulighed for kurser i grønlandsk, dansk og engelsk for medarbejderne.

Af Sermersooqs sprogpolitik fremgår det yderligere, at alle nye medarbejdere skal tilbydes introduktion i grønlandsk historie, kultur og samfundsforhold.

Derfor vil der fremover blive inviteret til debat-cafe om disse emner, for både nye og gamle medarbejdere i Kommuneqarfik Sermersooq, skriver kommunens hjemmeside.