Doris: Vi skal også have et frivilligt beredskab

Efter at have besøgt det frivillige beredskab på Island er Folketingsmedlem Doris Jakobsen blevet så imponeret over dets muligheder, at hun også ønsker et frivilligt beredskab indført i Grønland.
Skrevet af Peter Troelsen
26. juni 2013 08:01

Det frivillige beredskab hjælper til over en bred kam. Politi, brandvæsen og kystvagt, og hos islændingene er det frivillige beredskab blevet en integreret del af landets samlede beredskab. Hvis man kunne indføre det samme her i landet, ville det forbedre beredskabet betydeligt, da lokale kender meget mere til vind og vejrforholdene end redningsfolk, der måske kommer udefra.

-Vi har et meget stærkt fællesskab i Grønland i vores små og store samfund. Alle kender alle og måske derfor er vi så gode til at hjælpe hinanden. Når nogen er i nød, står bygden eller byen ofte sammen om at hjælpe. Et frivilligt beredskab vil sørge for, at alle gode kræfter bliver sat i system. På den måde kan vi reducere spildtid, når nogen er nød, og minutter kan være forskellen på liv og død, fastslår Doris Jakobsen.

De frivillige enheder i Island får forskellige kurser afhængigt af hvilke behov de har. Det samme skal selvsagt være gældende, hvis man vælger at overføre de succesfulde er faringer fra Island til Grønland.