Doris Jakobsen vil de mange aborter til livs

Udmeldingen fra naalakkersuisoq for sundhed kommer, efter at det forleden kom frem, at der bliver udført omkring 800 aborter om året her i landet, et tal, som næsten svarer til antallet af fødsler.
Naalakkersuisoq for sundhed, Doris Jakobsen.
Skrevet af Jonas Fievé
18. september 2015 11:13

- Vi har alle et ansvar, ikke mindst forældre til børn og unge.

- Alle sygehuse udleverer gratis prævention som p-piller, spiral og kondomer, udtaler Doris Jakobsen.

Hun understreger, at Naalakkersuisut har fokus på forebyggelse og, at Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse de seneste år har arbejdet med det såkaldte dukkeprojekt, som i samarbejde med skolerne giver de unge et indblik i følgerne af at få et barn i ung alder og samtidig giver information om præventionsmuligheder.

Læs også VIDEO Jordemoder vil involvere forældre i uønskede graviditeter

Doris Jakobsen oplyser ligeledes, at der i øjeblikket arbejdes på at etablere et samarbejde med skolevæsenet for at få mere fokus på sikker sex i undervisningen.

Læs også Hver anden graviditet ender med en abort