OL Doris Jakobsen Jensen besøger OL

OL-atleterne får besøg af Naalakkersuisut i de første dage af de Olympiske Lege. Naalakkersuisoq for kultur, Doris Jakobsen Jensen rejser til PyeongChang i Sydkorea for at bakke op om de to grønlandske atleter, oplyser Naalakkersuisut.
Doris J. Jensen, formand for kulturudvalget, opfordrer Naalakkersuisut til at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal se på KNR's fremtid. Foto © : Arctic Circle
08. februar 2018 18:59

- Jeg glæder mig meget til at overvære vinter OL åbningsceremonien og støtte Laila Friis-Salling og Martin Møller, siger Doris Jakobsen Jensen.

OL på KNR
KNR følger de to grønlandske atleter Martin Møller og Laila Friis-Salling ved de Olympiske Lege i Sydkorea.

Grønlandsk deltagelse
11. feb - 30 km skiathlon, Martin Møller
16. feb - 15 km fri, Martin Møller
19. feb - Halfpipe kval., Laila Friis-Salling
20. feb - Halfpipe finale, Laila Friis-Salling
24. feb - 50 km klassisk, Martin Møller

OL i Pyeongchang foregår fra den 9. til den 25. februar.

Naalakkersuisoq for kultur skal overvære åbningceremonien, deltage i en reception med andre sportsministre og overvære Martin Møllers første konkurrence søndag den 11. februar.

LÆS OGSÅ Martin Møller overvejer afbud til første konkurrence

Og ifølge Doris Jakobsen Jensen er det betydningsfuldt for Grønlandsk idræt, at have to deltagere med ved OL.

- Jeg ved, at alene deres deltagelse vil have en positiv virkning for idrætten i Grønland, for den viser, at man godt kan blande sig blandt verdens bedste ved en hård og målrettet indsats. Jeg er ikke i tvivl om, at Martin Møller og Laila Friis-Salling er rollemodeller for mange af vores børn og unge, siger hun.

LÆS OGSÅ Martin Møller er ankommet til OL

Kronprins Frederik støtter også op om de grønlandske og danske atleter i delegationen. Kronprinsen, der er medlem af Den Internationale Olympiske Komite IOC besøger legene i hele perioden fra åbningsceremonien den 9. februar til afslutningen den 25. februar.

Doris Jakobsen Jensen besøger OL-byen fra den 9. til den 12. februar.