Direktør i Pilersuisoq er død

Niels Andersen har været direktør for Pilersuisoq i de seneste tre år. Sammen med sin samlever Rikke har han boet i Grønland i 13 år.
Niels Andersen døde i går tirsdag i Nuuk. Han blev bare 42 år. Foto © : KNI
Skrevet af Christine Hyldal
26. februar 2020 08:57

Kædedirektør i Pilersuisoq Niels Andersen er afgået ved døden. Det skriver KNI i en pressemeddelelse.

Niels Andersen døde i går tirsdag i Nuuk. Han blev bare 42 år.

Han efterlader sig sin samlever Rikke Bojsen, som han har levet sammen med i 16 år.

- Det er med chok og forfærdelse, at vi fik meddelelse om Niels´ alt for tidlige og pludselige død. Det er ubeskriveligt, at et så stærkt, sundt og glad menneske kan gå bort på et splitsekund uden nogen form for forvarsel, står der i meddelelsen fra KNI.

Niels Andersen har været direktør for Pilersuisoq i de seneste tre år. Før det var han fra 2007 til 2016 ansat i Pisiffik, i de sidste år som indkøbs-og marketingschef. Sammen med sin samlever Rikke har han boet i Grønland gennem 13 år.

I Danmark har Niels Andersen en fortid hos Kvickly og ISO Supermarked.

Han har taget en akademiøkonomiuddannelse og HD i organisation og ledelse.