Det sker i Inatsisartut i dag

FN's Handicapkonvention skal implementeres i den grønlandske lovgivning.
Skrevet af Jonas Fievé
14. oktober 2015 05:19

Det mener Inuit Ataqatigiit, som derfor vil pålægge at Naalakkersuisut fremmer de rettigheder, som de handicappede har i kraft af FN's Handicapkonvention. Førstebehandlingen finder sted i dag.

Før det skal Inarsisartut førstebehandle et forslag om, at Selvstyret skal kontakte den danske regering med henblik på, at rigsfællesskabet skal overtage administrationen af luftrummet over Nordatlanten og Grønland. Det er Inatsisartut-medlemmer fra Siumut, Demokraterne og IA, som sammen har stillet  forslaget.

Årsagen til forslaget er, at anlægsudvalget har erfaret, at dele af luftrummet over Grønland og Nordatlanten aktuelt  administreres af henholdsvis de Islandske og de Canadiske luftfartsmyndigheder

Dagen starter dog med spørgetime i Inatsisartut, hvor naalakkersuisoq for uddannelse, kultur, forskning og kirke, Nivi Olsen står for skud.

Vi sender naturligvis hele dagen fra Inatsisartut her på KNR Radio. På tv kan man følge dagens debatter på KNR 2.