Maniitsoq vil løsrives fra kommunen: Det må da vække bekymring, siger forsker

Det er ikke op til borgerne selv at bestemme, om deres by skal være en del af kommunen eller ej. Havde det været tilfældet, så er der ingen tvivl om, at fundamentet under Qeqqata Kommunia vaklede.  

En underskriftsindsamling, som kommunalbestyrelsen med borgmester Malik Berthelsen (S) i spidsen fik lov at tygge på torsdag, viser, at massivt mange indbyggere i Maniitsoq vil løsrives fra kommunen.

1.079 ud af i alt 1.928 valgberettigede borgere i Maniitsoq og bygder har svaret på underskriftsindsamlingen. 1.065 borgere ønsker løsrivelse. Blot 14 borgere ønsker det modsatte.

Men selvom tallene taler sit tydelige sprog, så er det meget usandsynligt, at borgerne får held med processen. Det skyldes, at kommunalreformer, både i Grønland og i Danmark, primært kører en vej, nemlig i retning af større kommuner. Løsrivelsen kan ikke udelukkes, men det er en meget svær kamp, lyder det fra Roger Buch, der er kommunalforsker ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.  

En kompliceret vej

Først og fremmest skal der laves et kæmpe forarbejde.

Det skal undersøges og beskrives, at det rent faktisk kan lade sig gøre - og det er kommunalbestyrelsen, der i givet fald skal sætte gang i arbejdet, forklarer han. 

- Jeg tænker, at processen sådan set allerede kan stoppe ved, at kommunalbestyrelsen siger, at man ikke vil sætte et sådan arbejde i gang, siger Roger Buch og tilføjer:

- Men selv hvis man gør, så skal det arbejde vise, at det er en realistisk mulighed, som kan virke i praksis. Og endelig skal det godkendes af Landsstyret. Det er en meget lang og kompliceret vej, og mit bedste bud er, at man ikke får held med det. 

Gode gamle dage

Siden kommunesammenslutningen i 2009 har borgere i Maniitsoq følt sig glemt.

- De er enormt utilfredse med, at man aldrig hører om, hvad kommunen har af planer, og at kommunen overhovedet ikke kommer til byen og informerer borgerne, sagde Hendrik Stach, der tog initiativ til underskriftindsamlingen tidligere på året til KNR i forbindelse med et borgermøde. 

En utilfredshed, som underskriftindsamlingen er udtryk for. Den blev lavet i maj og juni, og underskriverne synes, at systemet ikke fungerer særlig godt i den nye, store kommune. Derfor vil de gerne tilbage til de gode gamle dage. Men, siger kommunalforskeren: 

- De gode gamle dage eksisterer ikke på en eller anden måde. Der er sket rigtig meget i kommunerne siden sammenlægningen i forhold til, hvor folk bor, erhvervsudviklingen og mange andre ting. Tanken om, at vi bare kan vende tilbage til de gode gamle dage, er måske lidt tvivlsom. 

Bør tages alvorligt

Det tyder altså ikke på, at borgmesteren har grund til at frygte en skilsmisse med Maniitsoq. Der er tale om et tvangsægteskab. Ikke desto mindre bør Malik Berthelsen forholde sig til borgernes opråb. 

- Det er klart, at utilfredsheden, som det her (underskriftindsamlingen, red.) er udtryk for, den må da vække bekymring hos en borgmester. Man må prøve at undersøge, hvordan man kan løse nogle af de problemer, som folk er bekymrede for. Det er noget af det gode, der kan komme ud af det her. 

Det er ikke første gang, at emnet tages op til debat. Kan man bare blive ved med at feje det væk, tror du? 

- Nej. Jeg synes, at man skal tage borgernes utilfredshed og bekymring alvorligt og gå ind og kigge på: Hvad er det, der gør, at så mange har lyst til at forlade kommunen?

Tiden må vise, hvordan kommunalbestyrelsen forholder sig til underskriftindsamlingen og håndterer borgernes utilfredshed. Men det tyder altså ikke på, at Maniitsoq får lov at løsrive sig lige foreløbigt.