Minedriftens omkostninger Det er svært at gøre regnskabet op

Mineselskabernes indtog i de nordlige dele af Canada har skabt job og velstand i flere oprindelige folks samfund. Men med mineindustrien følger også store konsekvenser for miljøet og for den levevis de oprindelige folk har haft i århundreder.

Når der skal afholdes offentlige høringer om nye miner i Grønland, er det store spørgsmål ofte om minedrift er godt eller skidt for lokalsamfundet, som skal have minen i baghaven.

I Canada har man omfattende erfaring med minedrift, som er foregået i områder med oprindelige folk i mere end hundrede år.

En af dem der har erfaring fra begge sider af bordet, kan ikke svare klart på, om han ville vælge minerne fra, hvis han havde fået valget, dengang det hele startede.

- Det er et meget svært spørgsmål. Selvom der er negative omkostninger for miljøet ved minerne, så har der også været masser af god udvikling for mit lokalsamfund forbundet med minedriften, siger Adamie Delisle Alaku.

Han kommer fra byen Salluit i Nunavik, hvor han har arbejdet i Raglan minen i 10 år. Minen producerer nikkel i et åbent brud og ejes af Glencore som også er involveret i et mineprojekt ved Citronen Fjord herhjemme. Nu er han visepræsident i afdeling for miljø og dyreliv hos Makivik Corporation, der repræsenterer inuit i Nunavik, politisk og økonomisk. Han understreger, at han derfor både kender til minedriftens gode og dårlige sider.

Jagt og fiskeri forstyrres

Selvom industrien med årerne er blevet bedre til at involverer og konsultere lokalsamfundene, så er der fortsat udfordringer. Der har blandt andet været en del debat omkring konsekvenserne for miljøet ved mineraludvinding i territorierne i det nordlige Canada, som er beboet af oprindelige folk. Det fortæller professor i Geografi på Memorial University i Newfoundland Arn Keeling. 

- Der er rejst spørgsmål om, hvorvidt veje og infrastruktur potentielt er skadeligt for de traditionelle ressourcer som for eksempel rensdyr, fisk og havpattedyr, siger han.

Adamie Delisle Alaku fremhæver ligeledes de traditonelle ressourcer som truet af minedriften. Problememerne opstår blandt andet, når mineralerne skal transporteres væk fra minen på store lastbiler. Vejene går nemlig ofte tværs igennem områder, hvor rensdyrene normalt har deres kælveområder. Det er samme problem med skibene, der sejler til og fra området. Det påvirker havpattedyrene og deres vandringsruter/migrationsmønstre. For eksempel ser man mange pukkelhvaler blive spredt ud i andre områder og sælerne flytter deres åndehuller langt væk fra området, fortæller Adamie Delisle Alaku.

- Vores jagt er blevet meget påvirket af de store skibe og maskiner, der kører i døgndrift ved minerne, siger han.

Hvem skal passe på miljøet når mineselskaberne er væk?

Men ét er de direkte påvirkninger, man kan se på naturen her og nu. Et andet spørgsmål, som vækker bekymring, er efterladenskaberne fra miner.

- Lige nu er der kæmpe bekymring om det tailings, de efterlader, når minerne lukker, Siger Adamie Delisle Alaku.

Tailing er restaffald fra oparbejdning af malm, som ofte indeholder tungmetaller eller ved uranminer radioaktive stoffer. For at skærme miljøet er det vigtigt, at man opbevarer dette restaffald forsvarligt.

- Hele præmissen for at det godt kan opbevares forsvarerlig er, at man afskærmer det med den permafrost, der er i jorden. Men når vi kender til global opvarmning og klimaforandringer her i Arktisk, vokser vores bekymring for tailings, siger Adamie Delisle Alaku. Derfor er en af de vigtige ting ved minedriften, at der laves ordentlige nedlukningsaftaler, hvor opbevaringen af tailings bliver adresseret. 

LÆS OGSÅ VVM skøjter hen over problemerne ved uranmine

Netop tailings er også et af de mest omdiskuterede emner i forbindelse med det potentielle mineprojekt ved Kuannersuit, hvor der er lagt op til at opbevare det i en sø, ved hjælp af en dæmning.

Og tailing depoterne skal kunne holde længe understreger professoren. 

- I mange tilfælde genererer miner meget store mængder miljøskadeligt affald, som kræver den rette opbevaring, behandling og miljømonitorering længe efter minen er ophørt med at være aktiv, siger Arn Keeling, som også stiller spørgsmålstegn ved, hvem der skal betale, når mineselskaberne er væk. 

De fleste steder også i Grønland er der skrappe regler for nedlukningsaftaler og krav om økonomisk garanti for oprydning efter minedrift. Men selv med de aftaler ender lokalsamfundene ofte med en regning eller et område, der ikke ligner sig selv, efter minerne lukker.

- Man har set mange eksempler på efterladte miner der er dårligt lukket ned i hele det nordlige Canada. Det rejser spørgsmål ikke bare om miljøpåvirkningen i dag men også, hvad er de potentielle konsekvenser af tailings, restaffald, bygninger og infrastruktur i årtier måske århundrede efter en mine lukker ned, siger Arn Keeling.

LÆS OGSÅ En minebys fald og genopretning

Almindelig forurening påvirker drikkevand og planter

Og så er der selvfølgelig den generelle luftforurening fra udstødninge fra biler og maskiner, der genererer kvælstof som falder ned i den nærliggende natur. Det påvirker i høj grad, måden man bruger naturen på, fortæller Adamie Delisle Alaku. 

- Når vores ældre går på jagt eller fisketure så bruger de ikke længere vandet fra vandløb og floder i området til deres te, som de gjorde i gamle dage, når de gik på rævejagt, siger Adamie Delisle Alaku.

Så når regnskabet skal gøres endeligt op, er det alligevel svært at finde frem til facit understreger Adamie, Delisle Alaku.

- I mit lokalsamfund er de virksomheder, der har tjent på minedriften, vokset eksponentielt. De hjælper samfundet med investeringer og  overskudsdeling i virksomhederne. De hjælper med at udvikle og servicere samfundet, og der bygges veje ud til jagtområderne. Og så har vi fået en helårs swimmingpool til byen, siger han. 

Derudover kan der i mange af de områder, hvor minerne ligger, være mangel på arbejde og indtjeningsmuligheder, det er også et af argumenterne i Grønland, når man overvejer minedrift. Det kan skabe nyt indtægtsgrundlag for befolkningen og landskassen, men regnestykket er svært, mener Adamie Delisle Alaku.

- Vi prøver tit at opgøre, hvor mange penge, vi kan tjene på industrien og, hvordan vi kan forbedre økonomien i vores samfund.  Men det er så svært at sætte en pris på dyrelivet og miljøet, når man ved, at det faktisk ødelægges, siger han.

På trods af bekymringer og konsekvenser kan Adamie Delisle Alaku alligevel ikke svare ja til, at han ville have fravalgt minerne, hvis han havde fået valget.

 

Kommentarer



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Live flyinformation ank./afg.

TTV s 350 Aktuel TV oversigt

TTV s 610 Aktuel Radio oversigt